SPØRGSMÅL & SVAR

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om frivilligjob.dk. Hvis du sidder med et spørgsmål, du ikke kan finde svaret på, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

Hvilke typer frivilligt arbejde finder jeg på frivilligjob.dk?
Hos frivilligjob.dk vil vi gerne vise dig breddden i det frivillige arbejde - så du kan finde netop det frivillige job, du brænder mest for. Derfor kan stort set alle organisationer, der bruger frivillige i deres arbejde, annoncere på frivilligjob.dk - fx sociale og humanitære organisationer, idrætsorganisationer, politiske partier, kirker, kulturelle organisationer, kommuner og græsrodsinitiativer. Undtaget er profitskabende organisationer, ikke-godkendte trossamfund og organisationer, der opfordrer til vold og andre strafbare handlinger.

Du kan se vores retningslinjer for, hvem der må lægge opslag på sitet, her.

Jeg har fundet et job, jeg gerne vil søge - hvordan gør jeg?
Klik på 'Kontakt organisation' i det opslag, du gerne vil søge. Den åbner en kort kontaktformular, hvor du kan skrive lidt om dig selv, vedhæfte filer eller blot stille spørgsmål. Når du trykker send, vil du også modtage en mail med organisationens kontaktoplysninger.

Organisationen vil kontakte dig når de har læst din henvendelse.

Organisationen svarer ikke på min henvendelse. Hvad gør jeg?
Det sker desværre, at organisationer enten ikke svarer eller er lang tid om at svare. Det kan skyldes mange ting - fx at jobbet er blevet besat uden at blive slettet fra frivilligjob.dk, at mailen ikke når frem til organistionen eller at den frivillige eller ansatte, der står for at svare på henvendelserne, er på ferie. For at sikre, at ansøgere så vidt muligt for svar følger vi op på alle ansøgninger to uger efter, at de er sendt. Hvis du ikke har hørt fra den organisation, du har søgt job hos, håber vi, at du vil tage dig tid til at svare på denne mail. Så følger vi nemlig op med organisationen - for selvfølgelig skal man have et svar, når man tilbyder at arbejde frivilligt.

Jeg kan ikke finde det, jeg søger, eller jeg har fået afslag på min ansøgning. Hvad gør jeg?
Hvis du ikke finder et opslag, der matcher dine ønsker og interesser, kan du oprette en brugerprofil og et kortfattet CV på frivilligjob.dk og lade organisationerne finde dig. Det gør du her.

Du kan også kontakte dit nærmeste frivilligcenter. Frivilligcentrene matcher organisationer og mennesker, der gerne vil være frivillige. Du kan finde dit nærmeste frivilligcenter her. (Bemærk, at størstedelen af frivilligcentrene dækker det frivillige sociale arbejde og derfor kun henviser til denne type organisationer).

Hvis du har fået afslag (det sker desværre ind i mellem - oftest fordi organisationerne får flere henvendelser, end de har brug for), så foretag en ny søgning. Finder du ikke andet, der fanger din interesse, så opret en brugerprofil eller kontakt nærmeste frivilligcenter.

Hvad er Projekt Frivillig?
Frivlligjob.dk samarbejder med Projekt Frivillig om en frivilligjob-database for studerende på ungdomsuddannelserne. Du kan læse mere om samarbejdet her.

Jeg har haft en dårlig oplevelse med en organisation, jeg har fundet på frivilligjob.dk
Vi tjekker alle opslag, der bliver lagt på frivilligjob.dk for så vidt muligt at sikre, at det er reelle initiativer, der ligger bag. Hvis du alligevel skulle få en dårlig oplevelse med en organisation, du finder via Frivilligjob.dk, hører vi meget gerne fra dig. Du finder vores kontaktinformationer her.

Hvem står bag frivilligjob.dk?
Det er Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark (FriSe), der står bag sitet. FriSe er en privat og politisk uafhængig organisation.