Hun er ressourcestærk frivillig - og lever med et handicap 

Christa Nielsen på 37 år bor i Løsning. Hun lever med et handicap, der gør, at hun oplever begrænsninger. Men det får hende ikke til at give op. Hun har en hverdag fyldt med meningsfyldt arbejde som frivillig. Og oplevelsen af at bidrage med noget, der har værdi for andre betyder meget.'Hvis jeg ikke havde mit frivillige arbejde, ville jeg være meget mere i tvivl om, hvordan og hvor henne jeg kunne bidrage. At jeg kun ville blive set som mit handicap i stedet for at blive set som et menneske, der har nogle ressourcer, som kan bruges' fortæller hun.

Jeg vil gerne bidrage

Hun har siden fødslen haft spastisk lammelse, som bl.a. gør, at hun har brug for en rollator for at kunne gå. Desuden har hun nogle kognitive udfordringer, som gør, at hun har brug for hjælp til at skabe struktur og overblik. Udfordringer som i kombination er så store, at hun får førtidspension. Men ressourcer og lyst til at arbejde, har hun masser af. Så for hende har det været vigtigt at finde steder, hvor hun kan blive brugt:'Det betyder meget, atjeg oplever arbejdet meningsfuldt, men det er mindst lige så vigtigt for mig, at det også giver mening for arbejdspladsen. At jeg rent faktisk bidrager med noget, der gør en positiv forskel for dem. Mine kollegaer siger ofte, at hvis jeg ikke kom og udførte opgaverne, ville de have svært ved at nå at få dem gjort. Og det er jo fedt på den måde at opleve, at jeg gør en reel forskel.'

Fællesskab og anerkendelse

Christa har i tre år været frivillig på kontoret i Løsning Kirke, hvor hun tager sig af forskelligt forefaldende arbejde. Hun nyder samarbejdet med sine kollegaer på kontoret, ligesom det også er et kontor, hvor der kommer mennesker ind fra gaden.'Jeg føler mig som en del af det sociale fællesskab, når jeg er der, og hvis jeg møder nogle af mine kollegaer i Brugsen eller andre steder, siger vi hej eller giver knus. Jeg er ikke længere bare én i mængden, hvilket jeg nyder'.

Ud over arbejdet på kirkekontoret, har Christa gennem mange år været frivillig i CP Danmark (tidligere Spastikerforeningen), hvor hun holder foredrag, er underviser og sparringspartner på skoler og på kurser for pårørende til børn med spasticitet. Hun fortæller, at det i alt hendes forskellige frivillige arbejde betyder noget, at hun får positiv feedback, og at de er glade for hende:'På det område er jeg jo ikke anderledes end alle andre: Det er godt at mærke, at man kan noget, som andre kan bruge til noget. Når man ikke har et lønnet arbejde - og ikke er én der falder i med tapetet - bliver det behov selvfølgelig ikke mindre!' 

Christas gode råd:

-          Find noget, du godt kan lide at lave og undersøg, hvor man kan lave præcis det

-          Mød dem, du skal arbejde sammen med på forhånd og lav en forventningsafstemning

-          Vær ærlig, hvis der er særlige ting, du har brug for, der bliver taget hensyn til.


Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik Accepter