Bliv gruppeleder for Skives første 'Kom Videre Mand' gruppe og vær med til at søsætte projektet.

Frivilligcenter Skive starter et nyt projekt op for helt almindelige mænd i en helt ualmindelig livssituation, som gør livet svært. Vi søger et par mænd eller 3 til at starte projektet op sammen med os, og til at stå i spidsen for den/de første grupper. 

I 'Kom Videre Mand' mødes en gruppe på ca. 8 mænd én gang om ugen i 8 uger om et fælles emne som fx sorg, krise, stress, skilsmisse, personlig udvikling og sygdomsforløb.

Projektet er meget konkret og du vil blive lært op i alt det, du har brug for. Der er mulighed for at deltage i introkursus den 5. - 6. oktober. Kurset er gratis og vi dækker alle dine udgifter til transport mm. 

Det er en fordel at være 2 eller 3 om at dele opgaven, så hvis du har en makker du har lyst til at invitere med er det super. Ellers finder vi sikkert en god makker til dig!

Vi forventer b.la. af dig

  • At du kan rumme menneskers forskelligheder
  • At du er nærværende og god til at lytte
  • At du har mod på også at tale om det, der er svært

Vi tilbyder dig b.la.

  • Et introduktions og kursusforløb som vil ruste dig til opgaven
  • Løbende kvalificering
  • Regelmæssig supervision

Vi glæder os til at høre fra dig :-) 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Ledelse af aktiviteter, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter Skive

Info om organisationen:

Frivilligcenter Skive
  • Opdateret den: 11.09.19
  • Udløb: 01.10.19