Som cykeltræner i Nordvest, bliver du en del af et team på 6 - 8 frivillige i Københavns Nordvestkvarter, hvor humøret er højt og motivationen i top. Du får gode oplevelser, frisk luft og motion og ikke mindst gode grin. Sammen står I for at lære deltagerne at cykle og underviser dem i balance, færdselsregler m.m.

Som frivillig får du meget igen:

  • Glæden ved at gøre en forskel for andre mennesker, og lære voksne mennesker at cykle. 
  • Du gør en vigtig indsats for de mennesker der bor i dit lokalområde. 
  • Mulighed for at udfolde dine pædagogiske evner og få mere erfaring med undervisning. 
  • Lære nye mennesker fra andre kulturer at kende.
  • Nye venskaber, frisk luft og gode grin. 
  • Du bliver en del af et større fællesskab med hyggelige aktiviteter sammen dit frivillige team. 
  • Vi klæder dig på til opgaven. 

Som cykeltræner skal du kunne cykle selv, og have lyst til at hjælpe andre med at lære at cykle. Du skal have en god portion tålmodighed og have lyst til at formidle. Du kommer bl.a. til at undervise i balance, manøvrefærdighed, cykling i trafik og færdselsregler. 

Cykeltræningen løber fra marts til og med juni, én gang om ugen og oftest i weekenden. Hver træning varer cirka 2 timer. 

Handicap eller funktionsnedsættelse:

Hvis du lever med et handicap, sygdom eller funktionsnedsættelse, vil vi forsøge at tilpasse aktiviteten, så rammerne passer til dine behov. 

Vi glæder os til at høre fra dig. Tøv ikke med at kontakte os for at få mere information om aktiviteten eller en uforpligtende snak om mulighederne for at være frivillige i Røde Kors Hovedstaden. 

Mange hilsner

Røde Kors Hovedstaden

Som cykeltræner bliver du en del af et team på 6 - 8 frivillige i Københavns Nordvestkvarter, hvor humøret er højt og motivationen i top. Du får gode oplevelser, frisk luft og motion og ikke mindst gode grin. Sammen står I for at lære deltagerne at cykle og underviser dem i balance, færdselsregler m.m.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Mentor eller voksenven, Øvrige
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sport og idræt
  • Tidsbegrænset 03.05.19 - 23.06.19
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden
  • Opdateret den: 09.05.19
  • Udløb: 01.08.19
Andre jobs fra organisationen: