Red Barnet Kolding er i færd med at oprette en oplevelsesklub for udsatte børn.

Klubben har til formål at sikre udsatte børn i Kolding gode og givende oplevelser - herunder oplevelser under åben himmel i den skønne danske natur. Det skal ske i et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab, som styrker børnene og giver dem en bedre hverdag.

Børnene skal desuden tilrettelægge sjove oplevelser for deres familier, så børnene og forældrene får stjernestunder sammen. Der er således et familieperspektiv i projektet.

Vi søger to frivillige, som vil indgå teamet af frivillige med særligt fokus på aktiviteter inden for natur og friluftsliv. Vi forestiller os at bålet skal være et centrum for børnenes uderum – og derfra kan der så opstå mange sjove og engagerende naturaktiviteter.

 Du får til opgave at:

  • Åbne naturen og spejderlivet for børn i udsatte boligområder – som er mest vant til asfalt og beton
  • Lære børnene at samarbejde
  • Give børnene udfordringer, så de vokser gennem learning-by-doing
  • Inddrage børnene i udviklingen af aktiviteterne
  • Fremme det gode fællesskab, hvor børnene trives, udvikler sig og føler sig trygge

Som frivillig skal du forvente at deltage i et arrangement om måneden – typisk en lørdag eller søndag eftermidag.

Vi søger frivillige med:

  • Et hjerte for børn
  • Lyst til at gøre en forskel
  • Engagement og rummelighed
  • Appetit på sjove oplevelser særligt inden for friluftsliv og natur – og med en vis spejdererfaring

Du bliver klædt på til medlederopgaven og får støtte fra både Red Barnets sekretariat, som har kompetente naturvejledere ansat, den regionale frivilligkonsulent og Red Barnet Kolding.

Som frivillig bliver du en del af en inspirerende og meningsfyldt frivillig aktivitet, som gør en forskel for børn lokalt. Du bliver en del af en spændende organisation med stor gennemslagskraft. Du får mulighed for at tage relevante kurser. Guldkorn til dit CV er muligt. Vi går ind for en moderne og fleksibel frivillighed, som matcher et aktivt familie- og jobliv. Der skal stå glæde på bundlinjen. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): kolding kommune
  • Opgavetype: Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børne- og ungdomsarbejde, Natur og miljø, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 16.05.19
  • Udløb: 22.05.19
Andre jobs fra organisationen: