SheZone søger en instruktør til vores FunFitness - Puls og Styrke hold – et hold, der fokuserer på funktionel træning kombineret med fællesskabende lege. FunFitness er vores nye konceptet, der bygger på vores grundprincipper om, at alle skal kunne være med, fællesskabet skal dyrkes og det skal være sjovt og legende. Du vil blive en del af et fællesskab, der gør en kæmpe forskel for minoritets- og foreningsuvante piger og kvinder, og hvor alle brænde for at være en del af fællesskabet og skabe muligheder for, at vores medlemmer kan få frihed til bevægelse.

Jobbet:

Som FunFitness Puls og Styrke instruktør i SheZone, vil du få ansvaret for at planlægge, udvikle og undervise Puls og Styrke-holdet én gang om ugen. Holdet er åbent for alle uanset erfaring og niveau. Din opgave er at udvikle bevægelsesglæden og kropsbevidsthed hos piger og være med til at skabe et positivt fællesskab på holdet.

Du vil undervise sammen med en med-instruktør hver søndag fra kl. 14.00-15 i Spejlsalen i Hillerødgade Bad og Hal 

Vi forventer:

  • At du har erfaring med funktionel træning og kan lære fra dig
  • At du har mod på at planlægge dit eget undervisningsforløb
  • At du er smilende og udadvendt og tør give lidt af dig selv
  • At du vil gøre en forskel for foreningsuvante piger og kvinder på Nørrebro

Vi kan tilbyde dig:

  • Et FunFitness instruktørkursus
  • At planlægge, udvikle og nytænke aktiviteter for målgruppen
  • Medindflydelse og ansvar
  • Omkostningsgodtgørelse og kompetenceudvikling
  • At blive en del af et frivilligt team, bestående af frivillige med forskellige baggrunde
  • Et BOOST på dit CV
  • Gode oplevelser, smil, anerkendelse og kram for din indsats, fordi du gør noget helt særligt for piger i foreningen 

Hvem er vi?

SheZone er en social idrætsforening, der skaber rammerne for at alle piger og kvinder – uanset baggrund, kan dyrke idræt. I SheZone arbejder vi for at inkluderer minoritets- og foreningsuvante piger og kvinder med fokus på bevægelse, fællesskab og udvikling. Vi er i alt 50 frivillige og ca. 400 medlemmer, hvor størstedelen har anden etnisk baggrund end dansk.

Kontakt os endelig for mere information.
- Vi glæder os til at høre fra dig og tage godt imod dig. 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

SheZone

  • Opdateret den: 28.09.20
  • Udløb: 30.11.20
Andre jobs fra organisationen: