Mange løsladte har svært ved at få hul på et liv i frihed, med alt hvad det indebærer af bolig, forsørgelse, job- eller uddannelsessøgning, etablering af et berigende fritidsliv og dagligdags gøremål – og mange står alene med udfordringerne. Alt for mange vender tilbage til gamle vaner og gamle netværk – og risikoen for, at de også vender tilbage til kriminalitet, er stor.

Derfor søger Røde Kors Hovedstaden frivillige til vores mentorordning for løsladte.

En løsladt får tilknyttet to mentorer, og kontakten starter fra to til fire måneder før og op til tolv måneder efter løsladelse. Som frivillig mentor kan du sammen med en anden mentor tilbyde løsladte en tryg og tillidsfuld relation, som støtter op om de udfordringer der kan opstå før, under og efter løsladelse.

Som frivillig mentor skal du;

  • Bo i eller omkring Hovedstaden
  • Være over 25 år
  • Have en god portion livserfaring og gåpåmod
  • Have 2-4 timer i gennemsnittet om ugen og kunne binde dig til et længere forløb
  • Være interesseret i at indgå i et mentornetværk og modtage supervision
  • Kunne sikkerhedsgodkendes

Som frivillig mentor kan du for eksempel støtte op om dagligdags gøremål, gå med ned i den lokale fodboldklub eller hjælpe den løsladte med at skabe et nyt socialt netværk uden for de kriminelle miljøer.

Med spændende møder, kurser og supervision bliver du godt klædt på til mentorrollen. Der er bl.a. planlagt et introkursus til efteråret, som nye mentorer skal deltage i.  

Er du interesseret? Så skriv til os og hør mere.

Vi glæder os til at høre fra dig :)   

Mentorordningen er bl.a. støttet af TrygFonden.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opdateret den: 23.05.19
  • Udløb: 19.08.19
Andre jobs fra organisationen: