Ungtilung.com  er en online trivselsplatform, hvor unge mellem 16-35 år, der har det svært, kan få hjælp til at håndtere deres udfordringer. Vores frivillige bloggere har overkommet følelsesmæssige eller sociale udfordringer i deres liv, og gennem blogindlæg bruger de deres erfaringer til at skabe håb og mening for andre unge, der står overfor lignende udfordringer. 

Vi søger en til at koordinere det frivillige arbejde i forbindelse med bloggen. 

Opgaverne som frivilligkoordinator for UngTilUngs bloggere indebærer: 

  • Give sparring og feedback til bloggerne, hvis de har brug for det i deres skriveproces.
  • Vælge fokustemaer der tager udgangspunkt i ungdomsproblematikker (gerne i samarbejde med bloggerne). Et tema kunne fx være ensomhed. Temaerne er tænkt som inspiration til bloggerne.
  • Komme med eksempler på positive vinkler til fokustemaerne, så blogindlæggene kan inspirere og motivere læserne.
  • Motivere bloggerne og opfordre til det online frivillige fællesskab på bloggernes Facebookgruppe.

Det er dig, vi står og mangler hvis:  

  • Du er mellem 18-35 år
  • Du brænder for at gøre en forskel for sårbare unge og har kendskab til de ungdomsproblematikker, som man kan kæmpe med som ung
  • Du er ansvarsbevidst
  • Du kan binde dig som frivillig UngTilUng i minimum 3 måneder  

Hvad kan vi tilbyde dig? 

  • Du får et fleksibelt frivilligjob, hvor du kan lave dine frivilligopgaver hjemmefra på din computer 
  • Du vil blive klædt på til rollen som frivillig i UngTilUng gennem et online kompetenceforløb og til frivilligmøder 
  • Du bliver en del af et projekt og et online frivilligfællesskab, der brænder for at gøre en forskel i unges hverdag 

Hvordan bliver jeg frivilligkoordinator i UngTilUng? 
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så kontakt os. Vi vender løbende tilbage på ansøgninger.   
 
Vi glæder os til at høre fra dig :-)  

 

Lidt om os  

UngTilUng er et partnerskabsprojekt mellem Foreningen Den Boligsociale Fond, SIND Hillerød, Hillerød kommune og Konsulentkompagniet. UngTilUng finansieres af tilskud fra Socialministeriets udlodningsmidler samt kommunale §18 og private tilskud.  

 

Beskrivelse af projektet og projektets formål: 

UngTilUng er en digital trivselsplatform, som har til formål at hjælpe unge mellem 16 og 35 år med forskellige udfordringer. 

Platformen indeholder bl.a. selvhjælpsværktøjer, en chat og blogindlæg med historier fra unge, der selv har oplevet store og små udfordringer i hverdagen. Som noget nyt tilbyder platformen online rådgivning, hvor unge kan få et forløb med en frivillig og få hjælp til at håndtere de udfordringer, de står overfor.  

Arbejdet er baseret på ”en peer to peer” tilgang, som indebærer at unge med deres personlige erfaringer frivilligt støtter andre unge i at komme videre. 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Virtual Volunteering
  • Opgavetype: Kommunikation og IT, Ledelse af aktiviteter, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: UngTilUng - Den Boligsociale Fond

Info om organisationen:

UngTilUng - Den Boligsociale Fond
UngTilUng er et partnerskabsprojekt mellem Foreningen Den Boligsociale Fond, SIND Hillerød, Hillerød kommune og Konsulentkompagniet. UngTilUng finansieres af tilskud fra Socialministeriets udlodningsmidler samt kommunale §18 o...
UngTilUng er et partnerskabsprojekt mellem Foreningen Den Boligsociale Fond, SIND Hillerød, Hillerød kommune og Konsulentkompagniet. UngTilUng finansieres af tilskud fra Socialministeriets udlodningsmidler samt kommunale §18 og private tilskud.
Læs mere
  • Opdateret den: 17.06.19
  • Udløb: 07.07.19
Andre jobs fra organisationen: