Vi sælger genbrug i stor stil i Ullerslev. Vi klargør og sorterer tøj, ting & sager. Fylder op og betjener vores søde kunder. Vi afhenter også donationer og ordner møbler. Opgaverne er mange, og der er sikkert også noget for dig.

Vi er så privilegerede, at vi får massevis af donationer, og derfor har vi brug for flere frivillige med lyst til at gøre det endnu mere attraktivt at handle i vores butik.

Vi søger derfor flere engagerede frivillige, som har lyst til at arbejde med følgende:

  • Varemodtagelse, sortering, klargøring, varepræsentation, opfyldning i butikken.
  • Kundebetjening, og kassebetjening( det er et meget simpelt kasseapp, som du hurtigt vil kunne lære).

Om dig:

  • Du er et venligt menneske med lyst og overskud til at gøre en praktisk indsats som bidrager til at hjælpe andre
  • Din alder spiller ingen rolle, blot du kan lide at samarbejde med andre.
  • Du er mødestabil, og kan afsætte 4 timer om ugen.
  • Du skal være indforstået med at arbejde i overensstemmelse med Røde Kors' værdier og retningslinier.

Vi tilbyder

  • Et god socialt fællesskab i butikken med fokus på frivillig trivsel og at møde vores kunder i øjenhøjde.
  • Spændende og alsidige opgaver.
  • En sjov og udbytterig fritidsbeskæftigelse, hvor du bidrager til at hjælpe andre.

Vi værdsætter kaffe på kanden, god handel og en snak med vores kunder.

Vi arbejder på skift i vagter à typisk 4 time - formiddag eller eftermiddag en eller flere dage om ugen. Vagterne planlægges efter hvad du har tid, lyst og mulighed for. Lørdags vagter går på skift mellem alle butikkens frivillige så man har en lørdagsvagt nogle gange hvert halve år.

Vi har hold om formiddagen og eftermiddagen: fra 9.45 til 13.45 eller fra 13.45 til 17.45

Kom glad forbi os på Odensevej 40, 5540 Ullerslev, og se om det er noget som kunne have din lyst og interesse.

Jobbet er som de øvrige i afdelingen frivilligt og ulønnet.

Har du lyst til at være frivillig i vores Røde Kors butikker, så kontakt os hurtigst muligt via nedenstående formular, så vi kan møde dig og finde lige den opgave der passer dig. Eller kom glad forbi os på Odensevej 40, 5540 Ullerslev, og se om det er noget som kunne have din lyst og interesse.

Overskuddet fra butikken går til Røde Kors' arbejde. Pengene gør en stor forskel for sårbare og udsatte personer både i Nyborg kommune og ude i verden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Natur og miljø
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 03.07.19
  • Udløb: 03.10.19
Andre jobs fra organisationen: