For at kunne få en så god indsamling som mulig, søger vi i øjeblikket indsamlingsledere og koordinatorer for Svendborg.

Som indsamlingsleder har man nedenstående opgaver:

  • Finde et lokalt afleveringssted, fx en lokal bank eller et kulturhus, hvor indsamlerne kan aflevere indsamlingsbøtten efter indsamlingen.
  • Tage godt imod indsamlerne med fx kaffe, frugt eller præmier.
  • Tage imod, registrere og optælle de forhåbentligt fyldte indsamlingsbøtter.
  • Give indsamlerne en stor tak for deres indsats - og et flot diplom med hjem.
  • Bruge jeres eget netværk til også at finde indsamlere lokalt.

Indsamlingslederen har det overordnede ansvar for at ovenstående opgaver bliver løst.

Da området har 172 ruter, søger vi også en koordinator. En koordinators opgave er at hjælpe på dagen, og eventuelt hjælpe indsamlingslederen med ovenstående opgaver. Alle parter vil modtage adgang til koordinatorlogin, hvor der findes yderligere information om ens opgaver.

Vil du høre mere? Send en mail til Kontakt mellem Mennesker, og vi formidler dig kontakten. 

Kontakt mellem Mennesker - Frivilligcenter Sydfyn

Kontakt mellem Menneskers formål er: at støtte det lokale frivillige sociale arbejde og gøre det synligt for de foreninger eller borgere, der ønsker at få hjælp eller deltage i frivilligt arbejde.

Kontakt mellem Mennesker:

  • fungerer som vejviser i det lokale foreningsliv
  • er samlingssted for lokalt frivilligt sociale arbejde - en stor del af vores arbejde centrerer sig om synliggørelsen af den hjælp, der efterspørges eller tilbydes
  • tilbyder frivillige sociale foreninger foreningshjælp f.eks. hjælp til projektbeskrivelser og fundraising
  • matcher borgere (som har brug for hjælp) med frivillige hjælpere
  • matcher frivillige med de foreninger, der har brug for frivillige
  • opretter selvhjælpsgrupper f.eks. sorggrupper og grupper for voldsramte kvinder
  • igangsætter nye projekter f.eks. Gå-dig-glad og Mand og mand imellem

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Events og indsamling
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde
  • Tidsbegrænset 01.09.19 - 02.09.19
  • Organisation: Frivilligcenter Sydfyn - Kontakt Mellem Mennesker
  • Opdateret den: 29.05.19
  • Udløb: 21.08.19
Andre jobs fra organisationen: