De frivillige i Røde Kors Hovedstadens familieaktiviteter gør en stor forskel for familier, som på mange måder er ganske almindelige børnefamilier, men som af forskellige årsager har udfordringer i hverdagen.

Frivillige Familievenner er et tilbud, hvor frivillige matches 1-1 med børnefamilier, der f.eks. har et begrænset socialt netværk, stram økonomi, fysiske eller psykiske vanskeligheder, kulturelle udfordringer mm.
Familierne har behov for lidt ekstra støtte i hverdagen, f.eks. i forhold til lektiehjælp, vejledning om økonomi, hjælp med e-boks og møder med kommune eller skole.

Lige nu søger vi efter dig, som har lyst til at være med til at koordinere og organisere det frivillige arbejde. Vi leder efter dig, der er rummelig, forstående og imødekommende i kontakten med både frivillige og familier. Vi tænker at du er den helt rette, hvis du samtidig motiveres af at finde løsninger, er god til sætte en retning og har lyst til at vejlede andre.

Som frivillig vil du bl.a.:

  • være den første kontakt til familier, der ønsker en Familieven
  • have samtaler med nye frivillige
  • matche familier og frivillige
  • følge op på Familievens-forløb
  • planlægge sociale og kompetenceudviklende arrangementer for frivilliggruppen.
  • løbende guide og vejlede frivilliggruppen

Gennemsnitligt skal du forvente ca. 4 timer ugentligt til det frivillige arbejde. Du vil have stor fleksibilitet ift. hvornår du vælger at ligge arbejdet, og du kan altid forvente tæt sparring med projektlederen hos Røde Kors Hovedstaden.

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere, og kan se dig selv i rollen, så tøv ikke med at kontakte os snarest muligt!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Ledelse af aktiviteter, Mentor og voksenven, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden
  • Opdateret den: 13.06.19
  • Udløb: 02.09.19
Andre jobs fra organisationen: