Kvindenetværket er Røde Kors' tilbud til kvinder der har været udsat for vold i nære relationer.ålet er at yde hjælp til kvinder, der er på vej ud af isolation og videre i livet. Kerneydelsen er én-til-én match mellem en frivillig og en voldsramt kvinde, med fokus på nærvær og netværk.

Opgaven som aktivitetsleder:

Som aktivitetsleder i Kvindenetværket, samarbejder du med erfarne kollegaer om at lede og udvikle en vigtig aktivitet.

Aktivitetsledelsen har ansvaret for:

  • Den strategiske udvikling af aktiviteten
  • Markedsføring af aktiviteten og rekruttering af nye frivillige
  • At yde støtte og sparring til netværkets ledere, samt facilitering af løbende ledermøder (ca. 6 gange årligt)
  • At vedligeholde nuværende samarbejder, og finde nye samarbejdspartnere (f.eks. krisecentre og ambulante tilbud i hovedstadsområdet)
  • At arrangere relevante kurser for alle netværkets frivillige, der kan højne vidensniveauet om vold i nære relationer
  • Overblikket over aktivitetens økonomi, samt løbende opfølgning og sparring med aktivitetens konsulent

Kvalifikationer:

  • Masser af gå-på-mod og lysten til at sparre med resten af aktivitetsledelsen
  • Du skal være robust og kunne rumme de problemer de enkelte kvinder, frivillige og teamledere kommer med
  • Du må gerne brænde lidt for eller have erfaring med koordinering, ledelse, eller andre administrative opgaver
  • Tidsforbrug: ca. 5-6 timer/ugentligt

Vi tilbyder til gengæld:

  • Et spændende frivillig-job, der kan tilpasses din hverdag
  • Relevante kurser og temadage
  • Faglig og personlig sparring
  • Hyggelige netværksaktiviteter
  • Personlig udvikling og ledelseserfaring

Hvis du synes det kunne være spændende at høre mere, så modtager vi meget gerne din ansøgning. Brug formularen: "kontakt organisationen".

Vi glæder os til at høre fra dig :-)

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): københavn n
  • Opgavetype: Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden
  • Opdateret den: 17.06.19
  • Udløb: 10.09.19
Andre jobs fra organisationen: