Plexus er et mødested for unge mellem 20 og 35 år, der af forskellige årsager har svært ved at danne sig et socialt netværk. Det kan eksempelvis være ensomhed, social isolation eller psykisk sygdom. I Plexus kan de unge få hjælp til kontakt til jævnaldrende og mulighed for at etablere et netværk.

Plexus arbejder ud fra konceptet ”ung-til-ung” og du skal derfor som frivillig også være 20-35 år. I Plexus vil vi skabe et frirum, hvor brugermålgruppen kan få positive oplevelser og social kontakt med andre unge i samme situation.


Plexus København har åbent tirsdag og torsdag fra kl. 17-21.00. Som frivillig i Plexus København møder du ind 15 min. før åbningstid, og bliver 15 min. efter lukketid. På en åbningsaften i Plexus København kommer der ca. 8-12 brugere. En aften i Plexus består typisk af: En hyggelig snak over en kop te eller kaffe. Indkøb og madlavning. Vi spiller spil, ser film, går ture og hygger os med det, vi har lyst til. En gang om måneden tager vi desuden ud af huset og oplever noget kultur i København


Hvad tilbyder vi dig:

  • Et stærkt team med et godt sammenhold, herunder fælles aktiviteter kun for de frivillige
  • At gøre en indsats for en målgruppe, der værdsætter dit frivillige engagement
  • Erfaring med planlægning og gennemførsel af aktiviteter, samt udvikling af faglige og menneskelige kompetencer i arbejdet med unge mennesker
  • Masser af hygge, brætspil og god stemning

Vi forventer af dig:

  • At du har mulighed for at være med i projektet i minimum 6 måneder
  • At du kan tage to vagter om måneden
  • At du er i alderen 20-35 år (ung-til-ung-princippet)
  • At du deltager i et møde én lørdag i kvartalet
  • At du har overskud til at bidrage til opretholdelsen af en god stemning
  • Du behøver ikke have nogen erfaring

Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send os gerne en kort motiveret ansøgning.

Læs mere om Plexus på www.plexuskbh.dk




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Café og værested
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Plexus København

Info om organisationen:

Plexus København
  • Opdateret den: 22.06.22
  • Udløb: 20.12.22