For pårørende, der passer en sygdomsramt i hjemmet, er hverdagen præget af sygdom, mange gøremål og stort ansvar. Hver femte pårørende bliver selv syg eller stresset. Mange afskærer sig fra sociale sammenhænge og glemmer at tænke på egne behov. Røde Kors vil forebygge ensomhed hos pårørende ved at støtte dem i at opretholde deres sociale relationer.
Som frivillig kan du støtte en pårørende til et tiltrængt pusterum. Du støtter den pårørende til at komme ud af hjemmet et par timer ad gangen, mens du er sammen med den sygdomsramte. Måske kigger I fotoalbummet igennem, læser, eller går en tur mens den pårørende går trygt hjemmefra.
Du vil sammen med en anden frivillig blive tilknyttet et hjem. Du får derfor chancen for at lære familien at kende samtidig med, at du får en sparringspartner, som du også kan planlægge besøg sammen med. Der kan også være andre aktiviteter for pårørende. Du skal regne med at bruge ca. 8-10 timer om måneden.
Som noget nyt har vi oprettet en mande gå-gruppe. Vi går ca 5 km hver fredag og ser på naturen og hygger os.
Hver anden mandag har vi åben cafe for demente og hver måned har vi et fælles arrangement eller udflugt.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.