I Røde Kors Hovedstadens Besøgstjenesten matches mennesker med hinanden, således at ensomme ældre, som har et lille eller slet intet netværk, oplever regelmæssig kontakt gennem besøg.

Besøgstjenesten i Røde Kors Hovedstaden er opdelt i forskellige bydele med en ansvarlig teamleder for hver bydel. Besøgstjenesten i Røde Kors Hovedstaden søger lige nu en frivillig teamleder til Besøgstjenesten på Vesterbro / Kgs Enghave  (du behøver ikke bo på Vesterbro eller Kgs. Enghave). Som teamleder får du dit eget distrikt, og din vigtigste opgave er at holde samtaler med nye besøgsmodtagere og besøgsvenner og at matche disse, så begge får glæde af besøget. Du bliver en del af et team af dedikeret frivillig teamleder, der mødes hver 6. uger for at erfaringsudveksle, sparre og dele oplevelser.Hvis du har hjertet på rette sted og er god til at koordinere, organisere og kan lide have kontakt til forskellige mennesker, så er det lige dig, som vi og vores frivillige besøgsvenner, søger.

Vi tilbyder:

  • Et ansvars- og meningsfuldt arbejde
  • En mulighed for at gøre en forskel.
  • Faglig oplæring og sparring bl.a. gennem kurser i Røde Kors Hovedstaden
  • Fællesskab i teamledergruppen

Vi forventer:

  • At du er engageret og stabil
  • At du har menneskelig indsigt og forståelse og er god til at kommunikere
  • At du har flair for koordinering og organisering
  • At du har lyst til at skabe og vedligeholde en gruppe af besøgsvenner


Arbejdet som frivillig teamleder kræver, at du kan afsætte gennemsnitligt 5-10 timer om ugen. Vi stiller en mobiltelefon til rådighed, så du også kan arbejde hjemmefra – afhængig af, hvad der passer dig bedst.

Handicap eller funktionsnedsættelse

Hvis du lever med et handicap, sygdom eller funktionsnedsættelse, vil vi forsøge at tilpasse

aktiviteten, så rammerne passer til dine behov.

Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opdateret den: 24.06.19
  • Udløb: 18.09.19
Andre jobs fra organisationen: