Turtjenesten er en oplevelsesrig aktivitet for ældre +65 borgere med sparsomt netværk påAmager.
Vi stiller minibus, frivillige chauffør og frivillige turleder til rådighed, som kører deltagerne til og fra deres hjem. Der tilbydes et bredt udvalg af ture. Nogle har fokus på hyggeligt samvær over en frokost andre har fokus på det kulturelle eller natur. De ældre har mulighed for at få en anderledes oplevelse nemt og bekvemt, mens de udvider deres netværk.

Turtjenesten kører i områderne Vesterbro, Sydhavnen, Valby, Frederiksberg, Vanløse, Østerbro, Nordhavn, Indre By, Nørrebro, Nordvest, Brønshøj, Husum, Amager, Christianshavn og Dragør. Man kører heldagsture fra ca. kl. 10.00 - 16.30 eller kortere eftermiddags- eller aftenture.

Som frivillige turleder skaber du sammen med en frivillig chauffør den gode og hyggelige stemning, så alle føler, at de har en god tur, hvor særligt frokosten er meget vigtig. Der er 6 pensionister med på turen + turlederen og chaufføren.

Turene afvikles på hverdage, går typisk ud af København og køres typisk i tidsrummet kl. 10.00 – ca. 16.30.

Som frivillig turleder i Røde Kors Hovedstaden sørger du for at planlægge/arrangere heldagsture, som er egnet for pensionister noget op i alderen, og du skal du have lyst til/mod på at stå for alt det praktiske i forbindelse med planlægning og afvikling af ture – både inden turen, under turen og meget lidt efter turen. Hvis du kan/vil fortælle om seværdigheder etc. på turen, er det naturligvis meget fint, men det er der ingen forventning om.  

Hvis du har hjertet på rette sted, er god til at koordinere og kan lide have kontakt til forskellige ældre mennesker, så er det lige dig, som vi og vores ældre, søger.

Som frivillig turleder i Turtjenesten får du et ansvars- og meningsfuldt arbejde, og du bliver en del af et fællesskab med de andre frivillige i Turtjenesten. Du får selvfølgelig en god og grundig oplæring, så du føler dig godt klædt på til opgaven.

Handicap eller funktionsnedsættelse

Hvis du lever med et handicap, sygdom eller funktionsnedsættelse, vil vi forsøge at tilpasse

aktiviteten så rammerne passer til dine behov.

Skal du være med? Så kontakt os og hør mere om dine muligheder for at hjælpe pensionisterne med at få en god oplevelse på ture med Røde Kors Hovedstaden.

Vi glæder os til og høre fra dig.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opdateret den: 24.06.19
  • Udløb: 18.09.19
Andre jobs fra organisationen: