Børnetrænere søges 

Aalborg Chang er i gang med et ambitiøst projekt med at udvikle børnefodbolden for drenge og piger flere steder i Aalborg. Vi søger derfor børnetrænere til at stå for træning og leg med spillerne og deres forældre i aldersgrupperne 5-6 år én gang om ugen. Vi ser gerne at du har en sund interesse inden for de pædagogiske og idrætslige områder, samt har lyst til at indgå i et velfungerende samspil mellem klub og forældre. 

Vi forventer:

  • At du er interesseret i fodbold. 
  • At du er engageret og motiveret for at arbejde med en af målgrupperne og kan være et forbillede, såvel på - som udenfor banen.
  • Vi forventer, at du er mødestabil, er dygtig til at instruere børn og deres forældre i alderstilpasset fodbold og leg, samt til at strukturere træning og samarbejde med forældrene. 

Det er intet krav at du har specifik trænererfaring og/eller træneruddannelse - men det er selvfølgelig en fordel.

 Du kan forvente:

  • Omkostningsgodtgørelse efter kvalifikationer og klubbens politik
  • Træner-tøjpakke
  • Mulighed for relevante DBU-uddannelser
  • Evt. udtalelse til dit CV

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Chang.

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Sundhed og førstehjælp, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Sport og idræt , Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Aalborg Chang

Info om organisationen:

Aalborg Chang
Aalborg Chang er en 108-årig gammel dansk traditionsklub. Vi en stor forening med om...
Aalborg Chang er en 108-årig gammel dansk traditionsklub. Vi en stor forening med omkring 700 medlemmer, der tilbyder både fodbold og tennis. Vi er geografisk placeret nær Aalborg Centrum – deraf vores slogan ”Klubben i Centrum”. I starten af året påbegyndte vi i samarbejde med Aalborg Kommune opførelsen af et nyt foreningshus, der skal bygges på vores eksisterende klubhus. Foreningshuset skal foruden Aalborg Chang rumme Aalborg Seniorsport, samt en række mindre foreninger. Håbet er at de forberede faciliteter kan lokke endnu flere medlemmer til Aalborg Chang.  Yderligereinformation: www.aalborgchang.dk 

Læs mere

  • Opdateret den: 13.10.20
  • Udløb: 13.04.21