Mange børn har brug for hjælp i Vejen kommune og derfor har vi i Red Barnet Vejen flere sociale aktiviteter for udsatte børn. De er henvist til os af fagpersoner i kommunen, så vi ved, at vi når de mest sårbare børn.  
 
Aktiviteterne er baseret på 100% frivilligt arbejde, og det skal være gratis for både børn og forældre at deltage, så økonomi ikke hindrer børnene i at få gode oplevelser og være en del af et trygt og inkluderende fællesskab.  

Derfor er det nødvendigt med en bæredygtig økonomi. Som frivillig fundraiser skal du skrive ansøgninger til fonde, virksomheder og humanitære sammenslutninger som Rotary, Odd Fellow etc. Vi arbejder efter princippet ”lavt hængende frugter” – altså at vi går efter at få flest mulige donationer for en overskuelig arbejdsindsats. Så vi undgår meget tidskrævende fundraising-aktiviteter.  
Red Barnet har et meget godt omdømme, så vi møder i reglen stor velvilje.  
 
Opgaven kan man klare hjemmefra for det meste, måske med enkelte møder med donorer mm. samt deltagelse i bestyrelsesmøder ca. 4-6 gange om året. 

 
Vi kan tilbyde: 

  • Spændende udfordringer 
  • Stor medbestemmelse 
  • Et godt sammenhold i foreningen og bestyrelsen 
  • Støtte og hjælp i opgaven - der er mange erfaringer at trække på, som gør arbejdet tilgængeligt.  
  • Praktisk erfaring og en guldkorn til dit CV 

 
 
Vi søger personer der: 

  • Brænder for at gøre en forskel og motiveres af klare økonomiske resultater 
  • Er systematiske, gode til at følge op og er opsøgende ift. mulige donorer.  
  • Vil støtte verdens bedste sag og hjælpe med at sikre alle børns ret til et godt børneliv i Vejen! 

 

Interesseret?  

Lyder ovenstående som noget for dig, så send gerne en ansøgning via formularen ”Kontakt organisation”.  

Vi ser frem til at høre fra dig!  

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Vejen
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 10.07.19
  • Udløb: 28.09.19
Andre jobs fra organisationen: