I Buddy-projektet vil du blive tilknyttet en borger fra Frederiksberg, som du mødes med ca. 2 timer ugentligt gennem et halvt år. 

Opgaven kan være:

  • Støtte med overblik og struktur i forhold til hjemlige praktiske opgaver
  • Tidsbestilling, følgeskab i forhold til læge- og tandlægebesøg
  • Ture til museum, bibliotek eller på café
  • Deltagelse i sociale aktiviteter enten på Café Paraplyen eller andre steder
  • Gåture i Frederiksberg Have eller andre gode naturområder.

Formålet er at hjælpe et andet menneske med at få hverdagen til at fungere både på det lavpraktiske plan og evt. til at indgå i et fællesskab med andre. Hjælpen og støtten tager udgangspunkt de udfordringer, som den enkelte deltager i projektet står med.

Som frivillig buddy får du i tilgift:

  • Glæden ved at gøre en forskel for et andet menneske
  • Et møde med et menneske, der kan gøre dig klogere på livet
  • Et fællesskab med andre frivillige buddy'er
  • Løbende  vejledning og opfølgning på indsatsen. 

Forløbet vil naturligvis blive tilpasset gældende anbefalinger og restiktioner i henhold til beskyttelse i forhold til Covid-19.

Buddy-projektet er et samarbejde mellem Café Paraplyen på Frederiksberg og Frederiksberg Kommune.

Café Paraplyen er en del af Kfums Sociale Arbejde. Der er ca. 90 frivillige tilknyttet Café Paraplyen. Nogle arbejder med at drive den sociale café, mens andre står for aktiviteter eller rådgivning.

Kom forbi og hør mere eller kontakt os for en aftale via formularen.

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Café og værested, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Cafe paraplyen, KFUMs Sociale Arbejde
  • Opdateret den: 28.09.20
  • Udløb: 28.03.21
Andre jobs fra organisationen: