Richter er Gladsaxes nye spillested, som slog dørene op i august 2018. Vi præsenterer en bred vifte af koncerter inden for forskellige genrer, børnearrangementer, Drag Shows samt talks og temaftener. Lige nu byder vi nye frivillige velkommen i vores frivilligfællesskab, så hvis koncertafvikling, bardrift, lyd/lys-produktion eller booking lyder som noget for dig, så læs endelig videre!

Richter er de frivilliges sted: det er frivillige, der sætter dagsordenen og tager beslutningerne og det er de frivillige, der får hjulene til at dreje – både før, under og efter koncerterne. Som frivillig på Richter er du med til at afvikle koncerterne, og bliver en del af det frivillige Richter-Crew, hvis overordnede ansvarsområder er:

  • Entré: byder vores gæster velkommen og scanner billetter
  • Garderobe: tager imod- og passer på gæsternes ejendele under koncerten
  • Bar: serverer lækre forfriskninger
  • Afvikler: har det overordnede ansvar for bands, frivillige og gæster

Herudover er der mulighed for at engagere sig i Richters forskellige frivilliggrupper med hver deres ansvarsområde inden for booking, pr, teknik m.fl..

Vil du være en del af vores frivilligfællesskab eller bare gerne høre lidt mere? Så send os en kort ansøgning, og vi inviterer til en snak over en kop kaffe på Richter.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Events og indsamling, Praktisk arbejde, Øvrige
  • Længere forløb
  • Organisation: Spillestedet Richter
  • Opdateret den: 09.08.19
  • Udløb: 30.10.19