Gentofte Kommune og Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte samarbejder om projektet “Styrmand i eget liv”, hvor der er fokus på at sikre unge den bedst mulige overgang til voksenlivet.

Målgruppen i projektet er unge i alderen 15-22 år, der har/har haft en kontaktperson eller er/har været anbragt.

Lige nu er vi på udkig efter frivillige, der har lyst og tid til at være med til at støtte de unge i overgangen til voksenlivet.

Som frivillig kan du støtte den unge på mange forskellige måder, fx kan du hjælpe med lektier og sprogtræning, støtte den unge i at få et fritidsjob eller komme i gang med en fritidsaktivitet eller hjælpe den unge, når de flytter i egen bolig. Du kan også
mødes med den unge omkring en fælles interesse.

Vi søger frivillige som:

  • Har lyst til at gøre en forskel!
  • Har lyst til at inspirere og støtte unge til at komme tættere på deres mål.
  • Er nærværende, tålmodig og vant til én-til-én samtaler.
  • Har mulighed for at mødes med den unge ca. 2 gange om måneden.


Der vil være mulighed for at deltage i kursus og supervision. Kurset giver et indblik i
de unges udfordringer, samt inspiration og redskaber til at arbejde med de unge.

Har ovenstående vakt din interesse, så send os en kort ansøgning.

Vi ser frem til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Gentofte
  • Opgavetype: Børn og unge, Flygtninge og integration, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter Gentofte
  • Opdateret den: 19.08.19
  • Udløb: 05.11.19
Andre jobs fra organisationen: