KORT OM FØLGEVEN

Følgeven støtter psykisk sårbare personer, så de har bedre muligheder for at indgå i byens forenings- og aktivitetsliv. Mange personer, som er psykisk sårbare, har en stor lyst til at deltage og møde nye mennesker i fællesskaber, men har svært ved at tage det første skridt. Det er her, at en følgeven kommer ind i billedet.

En følgeven er en frivillig, som man kan dele sin fritidsinteresse med og følges med til en fritidsaktivitet i en periode på ca. 6 måneder. Aktiviteterne kan spænde bredt – det kunne være svømning, syning, fitness, badminton, kor, foredrag eller noget helt andet. Vores mål er, at man får så god en start i aktiviteten, at den person, som er sårbar, får mod på og lyst til at fortsætte med aktiviteten på egen hånd efter endt følgeskab.

ROLLEN SOM FRIVILLIG FØLGEVEN

Den frivillige følgevens rolle er at følges ad til en fritidsaktivitet og deltage i aktiviteten sammen med en person, som er psykisk sårbar. Følgevennens opgave er at tage hensyn til de ting, der kan være svært for vedkommende og hjælpe dem til at få gode oplevelser i aktiviteten.

Det er vigtigt, at følgevennen er stabil og ansvarlig, har mulighed for at afsætte 1-3 timer om ugen / hver 14. dag til at mødes med den person man er følgeven for, og kan forpligte sig til at være frivillig følgeven i 6 måneder.

HVORFOR ER DET FEDT AT VÆRE FØLGEVEN?

Som frivillig følgeven får du:

  • Mulighed for at gøre en stor forskel i et andet menneskes liv, ved at gøre vejen til nye netværk og oplevelser lettere.
  • En relation til en anden person, og en større indsigt i, og forståelse for, hvad psykisk sårbarhed kan betyde i praksis.
  • Introduktionsaften hvor du bliver klædt på til rollen som følgeven.
  • Sparringsaftener faciliteret af en psykolog, hvor du får reflekteret over oplevelser og erfaringsudvekslet sammen med de andre frivillige følgevenner.
  • En god erfaring at skrive på CV’et og mulighed for at få et frivilligbevis.
  • Mulighed for at få dækket op til 750 kroner af dine udgifter til aktiviteten.
  • En aftale med et andet menneske, så du også selv kommer afsted til din fritidsaktivitet.
  • Masser af gode og sjove oplevelser.

JEG VIL GERNE VÆRE FØLGEVEN. HVORDAN KOMMER JEG I GANG?

Når du tager kontakt til os, bliver du inviteret til en snak om Følgeven tilbuddet og rollen som frivillig følgeven, hvor vi også kan lære dig lidt at kende og finde ud af hvad der kunne være et godt match for dig. Derefter bliver du inviteret til en introduktionsaften for nye frivillige følgevenner og bliver matchet med en person, som søger en følgeven.

Læs mere om Følgeven på www.følgeven.dk.

Følgeven Aarhus er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Frivilligcenter Aarhus. 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Mentor og voksenven, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sport og idræt
  • Længere forløb
  • Organisation: Følgeven Aarhus
  • Opdateret den: 14.08.19
  • Udløb: 20.12.19
Andre jobs fra organisationen: