Selvhjælp Randers har travlt! Derfor søger vi en frivillig projektkoordinator til at opstarte nye gruppeforløb med forskellige emner. Vi forestiller os at du har mulighed for at sætte 3-5 timer af om ugen til at være en del af vores kontor, hvor du takler opgaver som at stå for at definere nye gruppeforløb, have kontakten til vores frivillige igangsættere og gruppeledere og booke lokaler til grupperne. 

Vi forventer ikke at du har konkret erfaring, men vi håber at du vil være med til at gøre en forskel for borgere i Randers Kommune som har nogle udfordringer på den ene eller anden måde. Vores nuværende gruppeforløb spænder bredt - vi har grupper om skilsmisser, sorg, angst, ADHD med mere. Vi håber du er klar på at starte nye spændende og relevante gruppeforløb op. 

Hvem er Selvhjælp Randers?

Vi er en frivillig forening med en ansat og 55 frivillige der er gruppeledere/samtalepartnere for børn, unge og voksne der har en krise, sorg eller andre forskellige udfordringer i livet, som for eksempel har mistet forældre, skilsmisse, ADHD, mobning, ensomhed, netværksgrupper m.v. De forskellige grupper er et gratis tilbud til borgerne i Randers kommune. Hos Selvhjælp Randers vil du møde positive og glade mennesker, der ønsker at gøre en forskel for andre.

Som frivillig hos Selvhjælp Randers tilbyder vi:

  • Et introduktions/oplæringsforløb som vil ruste dig til opgaven (Igangsætterbevis, frivilligbevis, kursusbevis) 
  • Løbende kvalificering - kursus m.v.
  • Regelmæssig sparring og supervision
  • Et godt sted at opnå viden, faglighed og erfaring
  • En mulighed for at bruge kompetencer du ellers ikke bruger
  • Fællesskab med andre frivillige

Som frivillig hos Selvhjælp Randers forventer vi:

  • At du kan være nærværende og god til at lytte
  • At du er venlig og imødekommende
  • At du kan snakke om svære tanker og følelser
  • At du kan sætte grænser, skabe ro og struktur
  • At du kan skabe tryghed og tillid
  • At du har lyst og overskud til at arbejde med børn og unge og voksne

Vi glæder os til at høre fra dig!  

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Ledelse af aktiviteter, Rådgivning og selvhjælp, Øvrige
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Selvhjælp Randers

Info om organisationen:

Selvhjælp Randers
  • Opdateret den: 11.09.19
  • Udløb: 24.11.19
Andre jobs fra organisationen: