Babynetværket er for kommende eller nybagte forældre, som gerne vil have et netværk at støtte sig til i en tid med store
forandringer. I Babynetværket fokuserer vi på hyggeligt samvær i trygge rammer for den kommende/nybagte mor eller far og baby. Alle mødes til en snak om babyer, praktiske spørgsmål, forældreskab og meget andet. Der er også mulighed for at tage på udflugter sammen - måske en tur på loppemarked for at se på babyudstyr eller en hyggelig dag i parken.

Babynetværket starter et team på Amager, og vi søger derfor lige én frivillig mere, der har lyst til at være med i det lille team som er der, når nye deltagere møder op, fordi de søger et fællesskab. Som frivillig er du med til at skabe nogle hyggelige rammer, taler med forældre om stort og småt, og ikke mindst står du klar med lyttende ører, hvis det er dét forældrene har brug for.

Du må gerne have erfaring med graviditet og forældreskab, men det er ikke nogen betingelse. Du er også velkommen, hvis du selv for nyligt er blevet forælder og vil tage dit barn med.

På nuværende tidspunkt er Babynetværket på Amager i en opstartsfase med enkelte kommende/nybagte forædre. Det er derfor vigtigt at du som frivillig er tålmodig, og har lyst til at være en del af frivilligt arbejde i en opstartsfase.

Det nye Babynet mødes på Holmbladsgade,  hver mandag kl. 10.00-13.00.

Er du den der sørger for at alle føler sig velkomne, så kontakt os her.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opdateret den: 11.09.19
  • Udløb: 24.11.19
Andre jobs fra organisationen: