Har du lyst til at prøve kræfter som teamleder?

Familieoplevelsesklubben i Red Barnet Furesø består af en velfungerende gruppe af stabile familier og frivillige.Vi er med til at sikre gode og givende oplevelser til udsatte børn i lokalområdet sammen med deres forældre i et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab.

Målgruppen er børn, som sidder for meget derhjemme, ikke er med i fællesskabet, ikke deltager i fritidsaktiviteter etc., fordi familien er socialt eller økonomisk ramt. Gennem familieoplevelsesklubben gør vi en forskel for nogle af disse børn. Det er et fantastisk projekt, som spreder meget glæde!

Oplevelser kan være alt fra en tur til forlystelse, en kulturel oplevelse til en skovtur med mad over bål mm. Vi planlægger ca. 8-10 ture om året - typisk 3-4 timer en lørdag eller søndag.

Som frivillig teamleder kommer du til at indgå i et team med andre engagerede frivillige.

Teamets opgave er at:

  • sikre et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab
  • lægge en god årsplan med en fin palet af oplevelser og ture, som fremmer det gode fællesskab
  • skabe en god ramme og fordeling af opgaver i frivilligteamet

 

Vi søger en frivillig teamleder:

  • Med overblik, ro og en vis ledererfaring fra job eller andre aktiviteter
  • Med en vis erfaring med børn
  • Med engagement, rummelighed og ansvarlighed
  • Med lyst til at gøre en forskel for børn lokalt
  • Med tid og lyst til at være en del af bestyrelsen og deltage i bestyrelsesmøder 
  • Lokalt kendskab/bopæl i Furesø kommune er en fordel men ikke en betingelse

Som frivillig teamleder har du det overordnede ansvar for familieoplevelsesklubben og står i spidsen for planlægningen, koordineringen og gennemførelsen af aktiviteterne.

Vi kan tilbyde dig:

  • ansvar og indflydelse
  • at styrke dine administrative og ledelsesmæssige kompetencer inden for arbejdet med børn og frivillige organisationer.
  • glæden ved at gøre en forskel for børn lokalt.
  • at være en del af et engageret fællesskab
  • Oplevelsesklubben er et samarbejde mellem Red Barnet Furesø lokalforening og Furesø kommune, som visiterer familierne til projektet.

Du kan læse mere om os  på www.facebook.com/RedBarnetFuresoe.

Interesseret? 

Lyder ovenstående som noget for dig, så udfyld formularen ”Kontakt organisation”. 

Vi glæder os til at høre fra dig 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Farum
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Børn og unge, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 11.09.19
  • Udløb: 29.09.19
Andre jobs fra organisationen: