Mange mennesker med udviklingshæmning har et begrænset netværk, når det drejer sig om andre end familie og pædagoger. Men ligesom alle andre vil de også gerne have en jævnaldrende ven at gå i biografen med, shoppe med, se fodbold med, snakke med og alt muligt andet. Sådanne venskaber opstår sjældent af sig selv, men Best Buddies er en måde at få det til at ske - med værdifulde oplevelser i vente for jer begge.

Du behøver ikke have forudgående kendskab til udviklingshæmning for at blive en del af Best Buddies - men du skal have et åbent sind, være tålmodig og kunne sætte grænser.

Hvordan foregår det?

Vi matcher jer ud fra alder og køn. Og så kigger vi på jeres interesser, så venskabet giver mening for jer begge.

Vi forventer, at I har kontakt én gang om ugen - det kan fx være et telefonopkald eller en SMS. Derudover mødes I en til to gange om måneden. Hvad I laver, afhænger af jeres tid og lyst - det kan fx være at drikke en kop kaffe eller gå en tur, tage i biografen eller se en fodboldkamp sammen. Som i et hvert andet venskab betaler I jeres egne udgifter.

I bliver tilknyttet en lokal koordinator i Aarhus og bliver en del af flere vennepar, der har mulighed for at mødes til fællesarrangementer i løbet af året.

Om Best Buddies

Best Buddies er et projekt under Landsforeningen LEV, hvor vi danner venskaber mellem udviklingshæmmede og ikke udviklingshæmmede. Formålet med Best Buddies er at nedbryde barrierer og fordomme og og give mennesker med udviklingshæmning mulighed for at blive en del af et andet fællesskab - få et mere udadvendt liv og deltage i sociale aktiviteter på lige fod med andre.

Er du interesseret? Så skriv lidt om dig selv og din motivation for at være med. Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Aarhus
  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Landsforeningen LEV
  • Opdateret den: 11.09.19
  • Udløb: 30.09.19
Andre jobs fra organisationen: