Red Barnet Aalborg er en aktiv lokalforening, som driver sociale aktiviteter for udsatte børn i lokalområdet.

I forbindelse med denne vigtige sociale indsats søger vi nu en HR-ansvarlig, som skal have følgende opgaver:

  • Sikre god velkomst og introduktion til nye frivillige
  • Sikre god trivsel og positiv kultur 
  • Rekruttering af nye frivillige – her under støtte til jobsamtaler
  • Sikre anerkendelse og fejring af den frivillige indsats 
  • Sikre god intern kommunikation

Vi forestiller os, at du har en vis erfaring med HR fra dit arbejdsliv eller fra lederfunktioner i andre sammenhænge og er villig til at indgå i Red Barnet Aalborgs bestyrelse, og dermed tage del i den strategiske udvikling af foreningen. Der er typisk 4-6 bestyrelsesmøder om året.
Frem for alt skal du have lyst til at gøre en forskel for børn lokalt.       

Opgaven er fleksibel og overskuelig men betydningsfuld. Du er i høj grad selv med til at udforme opgaven, så den passer til dit job- og familieliv.

Du vil få god støtte af Red Barnets frivilligkonsulent og foreningens formand.     
Du vil blive en del af en spændende børneorganisation, som er førende i kampen for børns rettigheder med stor gennemslagskraft og et stærkt brand. Mulighed for guldkorn til dit CV.    

Interesseret?

Lyder ovenstående som noget for dig, så send gerne en ansøgning via formularen ”Kontakt organisation”.

Vi ser frem til at høre fra dig

 

 

 

 

 

 

 

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Aalborg
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Børn og unge, Kommunikation og IT
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 11.09.19
  • Udløb: 26.11.19
Andre jobs fra organisationen: