Hvad er Pilegården

Pilegården i Brøndby er et ungekulturhus, hvor det er unge som definerer rammerne. Huset er en kreativ legeplads for alle mellem 16 og 29, og hvad end det der er brug for er et sted at holde koncerter, game eller bare hænge ud så tilbyder vi det. Vi bestræber os på at være lige dele dagligstue og mulighedsrum – og søger nogen som vil være med til at løfte, bidrage og skabe den unikke stemning der er i Pilegården.

Pilegårdens værdier

Rummelighed, nysgerrighed og kreativitet er hjørnestenene i Pilegårdens værdiset. Vi ønsker at skabe rum til alle, uanset hvor du kommer fra eller hvad du kommer med. Huset er startet op i denne form fordi vi mener at unge mellem 16 og 29 mangler et sted som de selv kan definere og hvor der er plads til alle.

Vi søger dig som i tæt samarbejde med husets koordinator Marie kan varetage Pilegården online profil i dagligdagen, samt lægge en gennemgående SoMe strategi for husets. I denne stilling kommer du til at have faste opgaver som både kræver struktur og kreativitet, og du skal kunne se muligheder og skabe overblik over strategien for de andre medarbejdere i huset.

Dine opgaver kan blandt andet være:

  • Planlægning og udførsel af ugentlig SoMe postering og promovering
  • Udarbejdelse af en gennemgående SoMe strategi
  • Lave PR materiale til Pilegården
  • Vedligeholde hjemmeside

Du får mulighed for:

  • At dygtiggøre dig og udvide dine kompetencer indenfor SoMe
  • At være en del af et fællesskab hvor kreativitet er en hjørnesten
  • At være med til at skabe en retning for Pilegårdens Online profil
  • Et stort mulighedsrum

For os er det vigtigere at du er nysgerrig og kreativ end professionel – og vi vil meget gerne hjælpe dig med at gøre dine interesser til punkter på dit CV.

Pilegården er et hus som er i starten af sin udvikling. Derfor har du som frivillig ung i huset unik mulighed for at påvirke husets rammer og retning. Der er mange muligheder for selv at være med til at finde på opgaver og muligheder når man er frivillig i Pilegården. Vi er et stort deltagende og aktivt fællesskab, og dette bliver du som frivillig en aktiv del af.

Kontakt

Hvis du har nogle spørgsmål til rollen som frivillig i Pilegården er du meget velkommen til at ringe til husets koordinator Marie på telefon eller komme forbi huset på Korsdalsvej 136, 2605 Brøndby. Kan du allerede nu mærke at du er interesseret i rollen som frivillig i Pilegården kan du sende en ansøgning til husets koordinator Marie på mail.

Vi glæder os til at høre fra dig.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Kommunikation og IT
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Brøndby Kommune
  • Opdateret den: 11.09.19
  • Udløb: 30.11.19
Andre jobs fra organisationen: