Dansk Flygtningehjælp og AL2boligs boligsociale indsats i Åbyhøj søger frivillige lektiehjælpere. Rigtig mange børn, unge og voksne går i skole uden mulighed for hjælp eller støtte til lektierne. Bliv frivillig lektiehjælper i vores lektiecafé og vær med til at give beboerne i Åbyhøj et godt skoleliv.

Lektiecaféen har åbent to dage om ugen på to forskellige adresser i Åbyhøj. Onsdage har lektiecaféen åben i Åbyhøjgård, som er beliggende mellem støjvolden på Åby Ringvej og Gjellerup Skov. Torsdage har lektiecaféen åben i Frirum, Vibyvej 63B. Lektiecaféen er drevet som et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og AL2boligs boligsociale indsats i Åbyhøj. Som frivillig i lektiecaféen kan du være med til at gøre en forskel for den enkelte beboer, men også være med til at styrke integration og sammenhængskræft i området.

Lektiecaféen har åbent hver onsdag og torsdag kl. 17-19. I øjeblikket søger vi frivillige der har mulighed for at hjælpe til torsdage.

Som frivillig forventes du, at deltage 2 gange om måneden, hvor du sammen med andre frivillige skal hjælpe deltagerne med deres lektier. Derudover forventes det:

  • At du har en vis pædagogisk forståelse og tålmodighed
  • Er positiv og ønsker at indgå i et frivilligt team
  • Deltager i planlægning og evaluering af lektiecaféen i samarbejde med den boligsociale indsats og øvrige frivillige

Vi tilbyder

  • Et meningsfyldt og givende frivilligt arbejde
  • Deltagelse i et stærkt frivilligt team 
  • Glæden ved at gøre en forskel og styrke andres faglige og sociale liv
  • Gratis kurser og træf med relevans for det frivillige arbejde og integration
  • En god tilføjelse til dit CV og kompetencer inden for kommunikation, pædagogik og kulturforståelse
  • Forsikring som frivillig

Hvis du har lyst til at blive frivillig eller høre mere om jobbet som lektiehjælper, kan du kontakte os via Kontakt organisation. Vi glæder os til at høre fra dig! 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Dansk Flygtningehjælp

  • Opdateret den: 03.12.20
  • Udløb: 03.04.21
Andre jobs fra organisationen: