Børnebørnenes Madværksted er sjove og sunde madkurser for børn og bedsteforældre. Formålet med kurserne er at styrke fællesskabet mellem generationer og at inspirere tre generationer af danskere til at spise sundere. Kurserne arrangeres lokalt af Hjerteforeningens frivillige koordinatorer, og vi er tilstede i 25 kommuner. Vi søger lige nu koordinatorer som kan udbrede madværkstederne til Odense Kommune.

Som frivillig koordinator får du erfaring med:

  • Projektplanlægning og projektstyring
  • Sundhedsfremmende aktiviteter
  • Pressearbejde
  • Udvikling af fællesskaber på tværs af generationer
  • At indgå i et større nationalt netværk af frivillige

Hvad indebærer opgaven?

Som koordinator er det dig, der arrangerer et madværksted i dit område. Du vil indgå i et team med en fagligt uddannet underviser, som står for selve undervisningen på kursusgangene. Dine opgaver er primært:

  • At deltage i en fælles uddannelses- og netværksdag for alle frivillige og undervisere
  • At skabe kontakt til en underviser og kursuslokaler
  • At synliggøre madværkstedet gennem fx sociale medier og den lokale presse
  • At stå for tilmeldinger fra kursusdeltagerne (der er plads til 16 deltagere på et hold)
  • At være til stede på alle fire kursusgange som Hjerteforeningens ansigt udadtil
  • At afregne med hovedkontoret efter madværkstedet er forbi
  • At samarbejde med lokalforeningen

Du og din underviser er også velkomne til at give jeres madværksted en profil – vil I fx have fokus på økologi? Madfællesskaber? Børn fra ressourcesvage familier? Madspild? Vi hjælper gerne med ideer!

Hvad forventer Hjerteforeningen af dig?

Som frivillig i Hjerteforeningen bliver du en del af et stærkt og synligt fællesskab med andre ildsjæle på frivilligområdet. Det forventes derfor, at du er engageret, samarbejdsorienteret og ansvarsfuld. Vi forventer også at du er pålidelig og loyal over for Hjerteforeningens arbejde.

Interesseret?

Udfyld formularen Kontakt organisation. Vi kontakter løbende interesserede ansøgere.

Selve værkstederne afholdes i foråret og efteråret 2020 efter nærmere aftale.

Kom og vær med til at skabe en god og meningsfuld oplevelse for børn og bedsteforældre!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Ledelse af aktiviteter, Sundhed og førstehjælp
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Hjerteforeningen
  • Opdateret den: 13.09.19
  • Udløb: 09.12.19
Andre jobs fra organisationen: