Kære Frivillig

Har du overskud i din fritid til at hjælpe os? Så læs endelig videre !!!

Hillerød Musik og Teater er en meget aktiv kulturforening, som har eksisteret i godt 55 år. Vi har 24 arrangementer i sæson 2019-20 med start 15/9-19 og sluttter d. 25/4-20. Vi spiller mest vores arrangementer i Støberihallen og Frederiksborgcenteret.

Vi har klassiske og jazz koncerter, teater for voksne, familieforestillinger og børneteater og opera med den jyske opera 2 gange. Det er altsammen profesionelle solister og teatergrupper, som vi har på scenen.

Vi er 7 i bestyrelsen og har 8 frivillige, som hjælper til ved vores arrangementer.

Vi har længe haft et ønske om, at få hjælp til at hænge vores plakater op, som vi får fra vores arrangører. 

Vi må ikke hænge op i centrum i Hillerød, men ellers alle mulige steder rundt om i byen og gerne også i omegnsbyerne, som Skævinge, Gørløse, Nr. Herlev, Uvelse, Hammersholt, Meløse, Tulstrup og Gadevang. Det kan også være andre steder, da vi har mange kunder fra hele nordsjælland.

Det kan foregå på cykel, gående eller i bil - det bestemmer du selv.

Du kan være ung eller ældre - en bestemt alder er ikke et krav, bare du har tid, lyst og fornøjelse i at hjælpe os.

Vi kan godt bruge flere frivillige.

Som bonus for dette dejlige stykke frivillige arbejde får du 2 gratis billetter efter eget valg fra vores fine program, som kan ses på www.hillerodmusikogteater.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Med Venlig hilsen

Maja Winther Olsen

Hilerød Musik & Teater

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opdateret den: 11.09.19
  • Udløb: 11.10.19