Stafet for Livet er 24-timer med holdstafet, aktiviteter, underholdning, oplysning, fællesskab og samvær i kampen mod kræft.

Om Stafet For Livet Odense

Stafet For Livet i Odense finder sted på Dyrskuepladsen den 17.-18. maj 2020.

Planlægningen af det hele sker af en gruppe frivillige, der arbjder tæt sammen ud fra hver deres fokusområde.

Opgaver for frivillige med fokus på Lys

Din opgave vil i samarbejde med andre være at planlægge en meget smuk og bevægende ceremoni for alle, der deltager på Stafet For Livet. Ved lys-ceremonien tændes lys for alle dem, der kæmper eller har kæmpet mod kræft. Der skal sælges lysposer op til og på Stafet For Livet, og gruppemedlemmerne skal klædes ordentligt på til at kunne løfte de forskelligartede opgaver.

Lysgruppens opgaver er bl.a. at

  • Planlægge og koordinere ceremonien om aftenen på Stafet For Livet
  • Gøre reklame for ceremonien og arrangementet
  • Organisere salg af lysposer – fx opfordre alle holddeltagere til at købe mindst én pose
  • Dekorering af poser – involver eksempelvis børnehaver, skoler eller plejehjem
  • Skaffe sponsorer af fyrfadslys, lightere og tusher
  • Være repræsentant for Stafet For Livet og Kræftens Bekæmpelse i dit lokalområde

Tidsforbruget vil være afhængig af hvilke arbejdsopgaver du melder dig til. Melder du dig som tovholder, må du påregne et møde om måneden, og 2 i april og maj. Derudover vil der være de opgaver, som arbejdsgruppen beslutter skal klares fra møde til møde, inden det hele går løs d. 17.-18. maj.

Vi forventer

At du er ansvarsfuld og har gå-på-mod.

At du har lyst til at indgå i samarbejdet med de resterende frivillige og i fællesskab skabe en god stafet.

Vi tilbyder

  • Et fællesskab, hvor der er plads til at få nye idéer og prøve dem af i praksis.
  • Mulighed for at give håb og gøre en forskel for alle dem der er, eller har været berørt af kræft, både som patient og pårørende.
  • Mulighed for at få projekterfaring
  • Kendskab til Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Du kan læse mere om Stafet For Livet Odense på følgende sider:

www.facebook.com/StafetForLivetOdense

www.stafetforlivet.dk/odense

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Events og indsamling, Sundhed og førstehjælp, Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Kræftens Bekæmpelse
  • Opdateret den: 13.09.19
  • Udløb: 10.12.19
Andre jobs fra organisationen: