Er du den butiksleder vi mangler til at drive
vores skønne genbrugsbutik i Frederikshavn.

 

Vi søger en butiksleder, der vil være med til at drive og udvikle vores store genbrugsbutik på
Suderbovej 2c, 9900 Frederikshavn og samtidig gøre en stor forskel for mennesker i nød - lokalt,
nationalt og internationalt.
Røde Kors Frederikshavn driver en skøn butik på 750 kvm, som bl.a. sælger lækkert genbrug (isenkram, bøger,
tøj, elektronik, møbler og en masse andet). Butikken er en vigtig brik i at understøtte de mange aktiviteter, vi driver lokalt og internationalt.

Kan du lede butikken med charme?
Vi søger en dynamisk frivillig leder til drive denne butik sammen med en dejlig og engageret
gruppe frivillige og samarbejde med de øvrige butikker om profilering, events, indsamling og
udsalg.

Vi forestiller os, at du:
• Evt. har erfaring fra tidligere ledelsespositioner
• Kan lide ansvar og at gå forrest
• Har gennemslagskraft men samtidig besidder stor empati
• Vil kunne afsætte 10-15 timer om ugen de første par måneder. Derefter ca. 8-10 timer
ugentligt.
• Gerne må have erfaring fra detailhandlen.

Vi kan tilbyde dig:
• En super spændende opgave med store frihedsgrader i opgaveløsningen
• Engagerede og dygtige kolleger både i butikken og den øvrige organisation
• Kurser i ledelse, frivillighed, førstehjælp mm.
• En stærk professionel organisation og lokal bestyrelse til at støtte dig i opgaven
• At gøre en forskel for de mennesker som butikkens indtægter vil gå til

Jobbet er som andre aktiviteter i afd. frivillig og ulønnet.
Røde Kors Frederikshavn opfordrer alle uanset køn, handicap, etnicitet, alder, politisk eller seksuel
orientering til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Natur og miljø
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors

  • Opdateret den: 09.12.19
  • Udløb: 12.03.20
Andre jobs fra organisationen: