Der er behov for en ekstra indsats! Café Paraplyen på Frederiksberg søger frivillige, der kan støtte mennesker med at komme ud og få nogle gode oplevelser ved en gåtur i naturen og i samværet med et andet menneske. Mange mennesker er endnu mere ensomme end tidligere. En fælles gåtur udenfor i naturen er en af de bedste og tryggeste måder, hvorpå vi kan mødes med andre.

Som frivillig buddy er du en kammerat og støtte for et menneske, der skal hjælpes lidt på vej til at få en meningsfuld hverdag. Hjælpen tager udgangspunkt i de udfordringer, som den enkelte deltager i projektet står med. Ofte kan det at tale med et andet menneske om udfordringerne være en hjælp til at tage næste skridt.

Som frivillig buddy tilknyttes du en deltager i Café Paraplyens særlige Buddyprojekt. I mødes ca. 2  timer ca. en gang ugentligt i en periode på et halvt år. Det er væsentligt, at du forstår og taler dansk.

Der vil løbende være vejledning og opfølgning på indsatsen.

Indsatsen foregår i overensstemmelse med gældende restriktioner i forhold til at hindre smittespredning af Covid-19.

Café Paraplyen har ca. 90 frivillige tilknyttet. Nogle arbejder med at drive den sociale café, mens andre står for aktiviteter eller rådgivning.

Kom forbi og hør mere eller udfyld formularen "Kontakt organisation".

Buddy-projektet er et samarbejde mellem Café Paraplyen og Frederiksberg Kommune og giver borgere mulighed for tilknytning til en frivillig Buddy i halvt år. Her vil borgeren dels kunne få støtte i forhold til individuelle behov dels blive støttet i at blive en del af et socialt fællesskab enten på Café Paraplyen eller i andre lignende steder på Frederiksberg.

 Vi glæder os til at møde dig.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Mentor og voksenven, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Cafe paraplyen, KFUMs Sociale Arbejde
  • Opdateret den: 04.05.21
  • Udløb: 01.10.21
Andre jobs fra organisationen: