Besøgstjenesten for psykisk sårbare er en indsats målrettet at støtte borgere med psykisk sårbarhed samt ensomhed, ved at facilitere socialt samvær med en frivillig besøgsven. Den frivillige støtter borgeren ved at være kontinuerlig samtalepartner, støtte til en gåtur eller andre oplevelser.

Som teamleder vil du blive en del af et team, der sammen står for at lede og udvikle aktiviteten. Med din indsats vil du være med til at gør en forskel for psykisk sårbare borgere, som har brug for en hånd videre i livet. I teamet matcher vi psykisk sårbare borgere med en frivillig til glæde for begge parter. Herudover rekrutterer vi nye frivillige, støtter og sparrer med netværkets øvrige ledere og videndeler gode erfaringer m.m.

Som frivillig teamleder får du meget igen:

  • Glæden ved at gøre en forskel for andre mennesker.
  • Mulighed for at udfolde dine lederevner og få mere erfaring med ledelse.
  • Personlig udvikling, herunder faglig og personlig sparring.
  • Du bliver en del af et større fællesskab med hyggelige og udviklende netværksaktviteter
  • Vi klæder dig på til opgaven via spændende kurser og temadage.

Frivilligprofil

Du er minimum 23 år og har erfaring med eller interesse for ledelse. Du har en interesse for udsatte borgere og gerne viden om eller interesse for psykisk sårbarhed. Du er lydhør og kan sparre med de frivillige om deres match og de udfordringer, de støder på.  Du kan afsætte et par timer ugentligt til arbejdet.

Som teamleder har du ansvaret for:

  • Sammen med en makker dækker du et distrikt i hovedstaden: Frederiksberg, Vanløse, Valby og SV.
  • Samarbejdet med henvisende aktører i eget distrikt
  • At mødes med de borgere, der ønsker en besøgsven, afdække behovet og herefter matche denne med en frivillig besøgsven.
  • At afholde ansættelsessamtaler med potentielle nye frivillige.
  • Løbende opfølgning og support til de enkelte frivillige.
  • Erfaringsudvekslingsmøder med teamets frivillige, øvrige ledelse og aktivitetsledelse.

Handicap eller funktionsnedsættelse

Hvis du lever med et handicap, sygdom eller funktionsnedsættelse, vil vi forsøge at tilpasse aktiviteten, så rammerne passer til dine behov.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv gerne hvilket område du har interesse i at lede

Tøv ikke med at kontakte os for at få mere information om aktiviteten eller en uforpligtende snak om mulighederne.

Mange hilsner

Røde Kors Hovedstaden

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opdateret den: 31.07.20
  • Udløb: 30.11.20
Andre jobs fra organisationen: