Menighedsplejen ved Brøndby Strand Kirke er en frivillig forening, der står bag en række tilbud til borgere i lokalområdet – især de ældre, ensomme eller socialt udsatte.
Menighedsplejens tilbud inkluderer bl.a. en ældrecafé, et tilbud til ældre mænd, et spisestuetilbud for alle der ønsker sig et måltid hjemmelavet mormormad, udflugtsdage for socialt udsatte, sommerferie for familier på overførselsindkomst, julehjælp, og akuthjælp. Det er tiltag, der gør en forskel.

Lige nu søger vi ny kasserer til at hjælpe os med at holde styr på finanserne.
Har du:

  • Flair for tal
  • 1-2 timer om måneden til frivilligt arbejde
  • Synes du, at kirkeligt-socialt arbejde er spændende
  • Og vil du gerne være med til at gøre en forskel for folk, der virkelig har behov

Så er det måske dig, vi søger.

Hos Menighedsplejen ved Brøndby Strand Kirke får du mulighed for at bruge dine evner og udvide dit netværk. Du får mulighed for at udvide dit engagement til deltagelse i aktiviteter, hvis du får blod på tanden, og du kan i vidt udstrækning lægge din frivilligindsats på et tidspunkt, der passer lige netop dit program.

Synes du, det lyder spændende, så kontakt udfyld formularen Kontakt organisation.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opdateret den: 09.10.19
  • Udløb: 30.12.19