Din funktion

Som chatrådgiver er din opgave at være en del af vores nye chatrådgivning, der yder rådgivning og støtte til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Du vil være tilknyttet chatrådgivningen hver eller hver anden torsdag i tidsrummet kl. 18-21.

Formålet med chatrådgivningen

Skam, skyld og tabu er ofte forbundet med seksuelle overgreb, og derfor ved vi, at mange er alt for længe om at dele sine oplevelser, tanker og følelser med andre. Det kan virke uoverskueligt at møde personligt op for at få hjælp, og derfor er den anonyme chatrådgivning god for mange, der første gang vælger at åbne op om de overgreb, de har været udsat for. Det er vores opgave at skabe rammerne for en tryg og nærværende samtale uden berøringsangst for svære emner.

Hvem er vi?
CSM Syd – Frivilligsektion er et center, der har fokus på senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Vi vil gerne være med til at skabe en bedre fremtid for voksne med senfølger, og forsøge at reducere de fysiske, psykiske og sociale skadevirkninger, der kan være en konsekvens af seksuelle overgreb i barndommen.

Vi tilbyder

  • Introkursus for alle nye frivillige
  • Løbende tilbud om faglige kurser og sociale arrangementer
  • Supervision ved psykolog, og teammøder med kollegial sparring
  • Et givende og støttende fællesskab med andre engagerede frivillige
  • En god indføring i målgruppen og dens udfordringer
  • Masser af praksiserfaring

Om dig
Du har flair for støttende og rådgivende samtaler, og har evne til at sætte dig i andre menneskers sted. Du udviser empati, rummelighed og nærvær. Du er god til at kommunikere og udtrykke dig skriftligt. Du er afklaret med eventuelle egne psykiske udfordringer. Du har ikke selv personlige erfaringer med overgreb i barndommen.

Bliv frivillig chatrådgiver

Lyder dette som noget for dig, har du mulighed for at kontakte os. Ved henvendelse inviteres du til samtale hos os.

Du kan læse mere om CSM Syd - Frivilligsektion på www.csm-danmark.dk/syd-frivillig/.                

Bemærk, at der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opdateret den: 26.10.19
  • Udløb: 02.03.20