FødevareBanken er en non-profit forening, der modtager overskudsmad fra fødevareproducenter, landbrug, supermarkeder og grossister og fordeler varerne blandt organisationer, der arbejder for og med samfundets socialt udsatte - heriblandt børn, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge.

FødevareBankens ål er at tackle to centrale samfundsmæssige udfordringer: Madspild og madfattigdom. På den ene side smides der hver dag store mængder mad ud i fødevaresektoren eksempelvis på grund af emballage- eller etikettefejl, fejldisponeringer og afvisning af varer på grund af småfejl. På den anden side er vi vidner til, at en større gruppe af socialt udsatte oplever madfattigdom. I Danmark er der mennesker, for hvem en tilstrækkelig, sund og nærende kost ikke er en selvfølge.

Fra madspild til måltid

FødevareBanken baserer sig i høj grad på frivillighed, hvilket betyder, at cirka 200 dedikerede ildsjæle alene står for at indhente overskudsmad fra grossister, fødevareproducenter mfl., og dele den ud til sociale organisationer som arbejder med sociale udsatte i Danmark.

Vi søger i øjeblikket en klargøringsmand til vedligeholdelse af vores fem kølebiler på vores lager i Aarhus på P. O. Pedersens vej 15, Aarhus N. Her på vores lager kører vores biler afsted for enten af afhente eller udlevere overskudsmad. Vores biler kører alle ugens hverdage, hvilket betyder, at vi har brug for at holde vognparken i god stand.

Opgaven som klargøringsmand i FødevareBanken består bl.a. i, at rengøre kølebilerne indvendig, gøre rent i førerkabinen, køre dem i vaskehal, tanke diesel, tjekke olie og sprinklervæske, og evt. køre bilerne på værksted.

Vi sætter stor pris på, at vores biler er rene og pæne, når de kører ud med overskudsmad. Vi vægter hygiejne rigtig højt, hvorfor frivilligjobbet som klargøringsmand er en vigtig brik i at håndtere overskudsmad på bilerne.

Vagten er primært hver eller hveranden torsdag kl. 9-14.

Ønskede kvalifikationer af klargøringsmanden:

  • Flair for biler og vedligeholdelse deraf. Det er en fordel du arbejder eller har arbejdet med biler i et eller andet omfang.
  • Du er ansvarsbevidst og mødestabil.
  • Du har almindeligt kørekort (B), og mod på at køre en varevogn. Det er en fordel, at du har erfaring med at køre en varevogn.
  • Du har gode samarbejdsevner og kan arbejde med mange forskellige mennesker.
  • Du er i god fysisk og er indstillet på tunge løft.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Café og værested, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Natur og miljø, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: FødevareBanken

Info om organisationen:

FødevareBanken

  • Opdateret den: 18.10.19
  • Udløb: 16.01.20
Andre jobs fra organisationen: