Om SheZone:

SheZone er en social idrætsforening i København, der særligt arbejder for at inkludere foreningsuvante og udsatte piger i foreningslivet. Vi tilbyder foreningshold i svømning, dans, fitness og yoga på Nørrebro, Tingbjerg og Valby – kun for piger og kvinder.

Foreningen er for alle piger og kvinder uanset baggrund. Vi er en forening i konstant udvikling med tæt samarbejde til kommuner, DGI og lokalområdet. Vi er omkring 50 frivillige i foreningen, og to deltidsansatte til at hjælpe med driften og udviklingen.

Hvad er en modtagelsesguide?

For os er en modtagelsesguide hende, der altid har et stort smil på og er yderst imødekommende. Det vil være hende, der tager imod nye medlemmer i foreningen, fortæller dem om foreningen, hallen og holdet. Det vil også være hende følger op på, om medlemmet fortsætter i foreningen eller deltager til events for at lave opsøgende rekrutteringsarbejdet. Desuden hjælper hun til ved aktiviteterne og sørger for at alle kender retningslinjerne, så alle får en god træning. Hun er ambassadør for SheZone og vil samarbejde med foreningens frivillige instruktører, FritidsGuiderne, Idrætsprojektet og projektkoordinatoren i foreningen om at inkludere de mest foreningsuvante piger, der skal finde sig til rette i foreningslivet.

Er du hende?

Om dig?

Du er en kvinde, minimum 20 år, du er imødekommende og god til at skabe relationer. Du brænder for foreningslivet, frivillighed og at gøre en forskel for udsatte børn og unge. Du møder mennesker i øjenhøjde og kan arbejde både aften og weekend. Du er måske studerende og mangler spændende empiri til en opgave? Du vil gerne have gerne have mere erfaring med at koordinere indsatser, der hjælper udsatte piger ind i foreningsfællesskabet og med at gøre en forskel i en social idrætsforening.

Konkrete opgaver:

Du vil få til opgave at:

  • Koordinere modtagelse af nye medlemmer med projektkoordinator, instruktører og FritidsGuiderne
  • Tage imod nye medlemmer i foreningen og følge op på, om de er glade for holdet
  • Være tilstede ved aktiviteternes opstart og sørger for at alle kommer godt i gang - både forældre og børn. 
  • Hjælpe med opsøgende arbejde med at få flere foreningsuvante piger med i fællesskabet, fx skolebesøg, deltage i netværksmøder osv. 
  • Deltage i event-teamets møder og bakke op om de gode events SheZone afholder i løbet af året. 

Du kan forvente at din arbejdstid er fleksibel med travlt omkring sæsonopstart. Du vil bruge mellem 2-3 timer om ugen afhængig af tidspunkt på sæsonen. Vi forventer at du er med minimum et år. 

Vi tilbyder:

  • God erfaring og kompetenceudvikling til dit CV
  • Et fællesskab i en stærk frivillig forening
  • Oplæring og konflikthåndteringskursus
  • Omkostningsgodtgørelse som udbetales halvårligt
  • Anbefaling med på vejen
  • Highfives og taknemmelige piger og kvinder i alle aldre
  • Sparring med SheZones projektkoordinator/leder

Vi glæder os til at høre fra dig! :-) 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Café og værested, Mentor og voksenven, Rådgivning og selvhjælp, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: SheZone

Info om organisationen:

SheZone

  • Opdateret den: 20.10.20
  • Udløb: 31.10.20
Andre jobs fra organisationen: