Hjælp børn og deres familier til et sundere og sjovere liv!

Bliv FitforKids Instruktør i Skjern 


FitforKids er inde i en kraftig ekspansion og planlægger at åbne hold i 26 nye kommuner i løbet af 2022. 

Derfor søger vi Instruktører til vores nye hold!

Støttet af vores Sekretariat, dine +200 med-FitforKids-Instruktører og vores digitale læringsplatform er det målet, at du bliver en superdygtig Instruktør for dit lokale FitforKids-hold.

Som FitforKids-Instruktør får du: 

  • Instruktøruddannelse
  • FitforKids Instruktør T-shirt
  • Kærligheden fra børnene
  • Følelsen af og bevidstheden om at du gør en forskel
  • Den gode selvfortælling
  • Mulighed for at afprøve og forbedre dine træneregenskaber
  • Værdifuldt punkt til CV’et
  • Praktisk erfaring med børnetræning, motivering af børn og forældre og kostvejledning

Om dig:

  • Du holder af struktur og tydelige rammer, og er mødestabil
  • Du er god til at kommunikere om sundhed
  • Du er indstillet på at hjælpe børn, der har dårlige erfaringer med skole- eller foreningsidræt 
  • Du er åben og villig til at lære og følge et træningsprogram, hvor der også er mulighed for, at du kan sætte dit eget præg
  • Du føler dig i god nok form til at demonstrere grundlæggende træningsøvelser for familierne 

Som FitforKids-Instruktør:

  • Står du for 2-3 træninger pr. måned, hvor børn og forældre kan hygge sig sammen og få sved på panden
  • Skal du deltage i Teammøder ca. hver anden måned; online på Zoom/Teams eller fysisk på en café (vi betaler), hvor I lærer hinanden bedre at kende og snakker om hvordan holdet fungerer
  • Er du en støtte for dine andre Team-medlemmer, samt en stabil og hjælpsom kollega

Om FitforKids:

FitforKids er en frivillig forening, der tilbyder et forskningsbaseret familiesundhedsprogram til børn mellem 7-15 år og deres familier. Programmet er testet på Rigshospitalet og har en markant positiv effekt på de deltagende børns sundhed; de taber sig, får bedre kondition og trives bedre. FitforKids-programmet er anerkendt i Danmark og udlandet med priser som ”Årets Game Changer 2014”, ”Social Innovation Tournament 2016”, ”Top 3 European Childhood Obesity NGO 2019” og donationer fra Kronprinsparrets Fons, Velux Fonden, Socialstyrelsen og kommuner. Vi har 35 hold i 25 kommuner i Danmark, hvor vi hjælper mere end 1000 børnefamilier til en sund og aktiv livsstil.

Ansøgning:

Lyder dette som noget for dig? Så send os et kort skriv om dig selv sammen med dit CV – Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Skjern
  • Opgavetype: Mentor og voksenven, Rådgivning og selvhjælp, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte, Sport og idræt
  • Længere forløb
  • Organisation: FitforKids

Info om organisationen:

FitforKids
  • Opdateret den: 31.07.22
  • Udløb: 14.08.22
Andre jobs fra organisationen: