Red Barnet Odense afholder en familielejr sommeren 2020 for flygtningefamilier, som har brug for en ekstra håndsrækning og nogle gode ferieminder. At være barn i en familie med en voldsom bagage kan ofte være en udfordring og belastning, og det er derfor familielejren og de gode oplevelser, som de ellers ikke ville få, gør en stor forskel for både barnet og familien. Formålet med lejren er derfor at skabe trygge, sjove og inkluderende fællesskaber, hvor det er muligt at få en skøn sommerferieoplevelse og nye venskaber.

Red Barnet Odense tilstræber en minimering af de praktiske opgaver, hvilket vil sige, at der allerede er styr på et lejrsted i naturskønne omgivelser, indkøbsaftaler med supermarkeder og generelt de praktiske rammer for afholdelse af lejren. Dette betyder, at der kan fokuseres på selve planlægningen af lejren, aktiviteterne og ledelsesaspektet i forhold til det fantastiske frivilligteam, der er på lejren.

Vi søger to lejrledere som:

  • Har en pædagogisk baggrund og lysten til at arbejde med børn og familier
  • Har lyst til at sammensætte og lede et fantastisk frivilligteam
  • Du er rummelig og positiv
  • Kan holde det kølige overblik og have mange bolde i luften både i planlægningen og under selve afholdelsen af lejren
  • Sikre det sjove, trygge og inkluderende fællesskab både for børn, unge familier og frivillige

Vi tilbyder:

  • Vejledning og sparring i hele forløbet
  • Mulighed for at bringe egne kompetencer og erfaringer i spil
  • Erfaringsudveksling med andre lejrledere, som alle brænder for at gøre en forskel
  • Rig mulighed for at deltage i kurser, som kan bidrage og styrke din faglighed og personlige udvikling
  • Vi går ind for fleksibel frivillighed, som passer til et aktivt familie-job-studieliv
  • Glæden ved at give uforglemmelig sommerferie for en skøn gruppe af børn og familier

Interesseret?

Har ovenstående fanget dig, så skynd dig at sende en ansøgning via formularen ”Kontakt organisation”.

Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Odense C
  • Opgavetype: Børn og unge, Ledelse af aktiviteter, Øvrige
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet

  • Opdateret den: 16.02.20
  • Udløb: 01.03.20
Andre jobs fra organisationen: