BLIV FRIVILLIG I BØRNEFØDSELSDAGSFONDEN OG GØR EN FORSKEL!

Der er børn i Viborg, der ikke har mulighed for at invitere venner eller klassekammerater til børnefødselsdag. Der kan være mange årsager til, at en børnefødselsdag ikke bliver til noget. Det kunne være mangel på hjælpende hænder til det praktiske eller det sociale. Eller måske har værterne, gæsterne eller fødselaren mentale eller fysiske udfordringer. Meget andet kan forhindre, at barnet får denne specielle dag.

Du kan være den hjælp, der mangles. Måske er du en talentfuld legeonkel. Måske har du lyst til at stå for en aktivitet såsom skattejagt, fodboldkamp eller kagepyntning eller noget helt andet. Måske vil du hellere hjælpe med praktiske opgaver som indkøb af fødselsdagsmad, oppyntning eller lignende.

 

EN LILLE INDSATS, DER GØR EN STOR FORSKEL

Vi søger frivillige som har lyst til at:

  • Bruge et par timer til en fødselsdag én gang i måneden
  • Deltage i enkelte møder, hvor du har indflydelse på planlægningen af festen

 

VI TILBYDER:

  • Muligheden for at gøre en forskel for børn og familier, som måske aldrig har prøvet at holde en børnefødselsdag før
  • Arbejdserfaring med udsatte børn og familier, som styrker dit CV
  • Sociale og faglige arrangementer i foreningen, som udvider dit netværk

 

OM BØRNEFØDSELSDAGSFONDEN

Børnefødselsdagsfonden er et nyt projekt, som Kirkernes sociale Arbejde igangsætter i Sydbyen i Viborg. Formålet er at hjælpe familier med børn fra 0.-4. klassetrin med at arrangere og afholde børnefødselsdag med boller, kage, saftevand og sjove aktiviteter.

Derfor søger vi frivillige, der har lyst til at give børn og deres familie en god oplevelse med at holde børnefødselsdag for barnets klassekammerater.

 

OM KIRKERNES SOCIALE ARBEJDE

Kirkernes Sociale Arbejde er en frivillig forening, som støtter og hjælper udsatte mennesker i alle aldersgrupper, og vi har omkring 180 frivillige tilknyttet vores forskellige aktiviteter.

Da vi hele tiden udvider med nye spændende aktiviteter, søger vi hele tiden flere frivillige, som vil hjælpe os med at støtte udsatte børn, unge og voksne.  

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Kirkernes Sociale Arbejde i Viborg

Info om organisationen:

Kirkernes Sociale Arbejde i Viborg

  • Opdateret den: 22.09.20
  • Udløb: 26.12.20
Andre jobs fra organisationen: