Om Café Blom

Café Blom er et fristed for mennesker med depression, angst, OCD eller bipolar lidelse. Her kan man komme og være sammen med ligesindede i et frirum, hvor man kan være sig selv uden at skulle forklare sig. Man kan få en personlig snak med de frivillige om de oplevelser og problemer, der fylder i hverdagen, og man kan deltage i forskellige sociale aktiviteter som biografture, friluftsture, julefrokoster m.m.

Lige nu søger caféen nye frivillige, som har lyst til at hjælpe med at skabe det rummelige fællesskab, være en støtte for dem, der har brug for en snak samt være med til at komme med idéer til aktiviteter og arrangementer, der styrker de besøgendes recovery-proces. Desuden har caféen et ønske om styrke caféens unge-indsats ved at igangsætte tiltag, der kan styrke caféens tilbud for de 18-35-årige.

Frivilligrollen:

  • Give en tryg modtagelse af førstegangsbesøgende
  • Være tilgængelig for understøttende samtaler for gæsterne
  • Tage initiativ til aktiviteter og arrangementer ud af huset
  • Være med til at bevare den hyggelige og inkluderende stemning
  • Hjælpe alle med at blive en del af fællesskabet
  • Tage vagter minimum to gange om måneden
  • Deltage i frivilligmøder og supervision én aften om måneden
  • Binde dig til at kunne være frivillig i minimum ét år 

Det får du som frivillig:

  • Kollegial supervision og frivilligkurser i bl.a. grundlæggende samtaleteknik og konflikthåndtering.
  • Indflydelse på caféens udvikling – både fagligt og socialt
  • Chancen for at blive en del af en engageret frivilliggruppe
  • Et frivilligbevis efter du har været frivillig i over ét år

Vil du høre nærmere?
Kontakt projektassistent, Sidsel Lauge West, via ansøgnings-formularen under 'Kontakt organisationen'.

Hvis vi bliver enige om, at du skal være ny frivillig i Café Blom, så bliver du introduceret til caféens dagligdag gennem tre introduktionsvagter sammen med én eller flere erfarne frivillige, der bliver dine mentorer under introduktionsforløbet.

Vi glæder os til at møde dig! :-) 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Café og værested, Ledelse af aktiviteter, Praktisk arbejde, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Café Blom

Info om organisationen:

Café Blom

  • Opdateret den: 18.09.20
  • Udløb: 20.11.20