Hos Red Barnets butik i Aalborg mangler vi en handyman, som kan hjælpe os med mindre opgaver, som f.eks. at sætte en lampe op, lave mindre reparationer på vores eksisterende inventar eller køre større skrald væk.

Vi går op i, at vores butik er et dejligt sted at komme for både kunder og frivillige, og hvis du har tid og lyst, så kan du gøre en stor forskel for vores butik.

Hvad er ’BARNETS BUTIK? Hvad går opgaven ud på? Hvad kan vi tilbyde dig?

Red Barnets første butik åbnede i efteråret 2002, og i dag har vi 20 butikker fordelt over hele landet. Alle vores butikker sælger brugt kvalitetstøj, legetøj og udstyr til børn i alderen 0-12 år.

Vores butik ligger Nørregade 18, og som handyman hos os vil du have indflydelse på tilrettelæggelsen af, hvornår du løser opgaverne.

Hvad og hvem går pengene til?

Red Barnet er verdens største uafhængige organisation for børn, og vi er i alt 29 medlemsorganisationer over hele verden, som kæmper for at børns rettigheder bliver overholdt.

Overskuddet fra vores butik går til at redde, beskytte og styrke de dårligst stillede børn lokalt og nationalt.

I Aalborg og hele Danmark arbejder vi også for at give børn et bedre liv. Vi forebygger mobning i danske skoler og institutioner, og vi bekæmper alle former for vold og seksuelle overgreb mod børn. Vi hjælper børn, der lever i fattigdom og vores frivillige arrangerer ferielejre og oplevelser for de dårligst stillede børn i Danmark.

Gennem vores frivillige indsats i genbrugsbutikken er vi med til at gøre det hele muligt, og vi brænder både for børnenes sag, og for at have det godt sammen.

Har du lyst til at være med, eller høre mere, så kontakt os gennem ”kontakt organisation” længere oppe på siden, eller kig forbi butikken.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Kulturelt arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet

  • Opdateret den: 18.12.19
  • Udløb: 31.01.20
Andre jobs fra organisationen: