Et godt fritidsliv til alle
Red Barnet og Faaborg-Midtfyn kommune har i fællesskab etableret projektet Et godt fritidsliv til alle.
Projektet har eksisteret siden 2015, og i øjeblikket er over 200 børn i udsatte positioner vejledt ind i et godt, sundt og aktivt fritidsliv. Et fantastisk projekt, som spreder meget glæde.
Faaborg-Midtfyn kommune sørger for at aktivere skoler i opgaven med at spotte børn i målgruppen og for projektstyring. Red Barnet Faaborg-Midtfyn har ansvar for fritidsvejledning.

Frivillige Fritidsvejledere
I den forbindelse søger Red Barnet  Faaborg-Midtfyn frivillige til at vejlede udsatte børn til et godt og aktivt fritidsliv.     
Som frivillig fritidsvejleder bliver din rolle at tage samtaler med børn og familier i lokalområdet med henblik på at finde den helt rigtige fritidsaktivitet for barnet.  Du har også mulighed for at tilbyde barnet et såkaldt fritidspas - kontingentstøtte til fritidsaktiviteten, da Red Barnet, Faaborg-Midtfyn kommune og Røde Kors i fællesskab har skaffet økonomien til dette.   
Endvidere skal du tage kontakt til fritidsforeninger, så børnene får en god start, og følge op på, om børnene falder til i fritidsaktiviteten.         

Vi forestiller os at:

  • du har en vis erfaring med fritidsliv/foreningsliv
  • du er god til at tale med børn og forældre - opgaven kræver rummelighed og evnen til at møde børn og forældre med varme og empati.  
  • du skal vejlede 8-12 børn om året. Tidsforbrug er anslået til 1-2 timer om ugen men kan variere hen over året.  

Du kan forvente at:  

  • du vil blive klædt på til din funktion af erfarne fritidsvejledere, og du vil få mulighed for sparring.   
  • Red Barnet lokalt og nationalt vil give dig støtte og vejledning i opgaven.
  • få en unik mulighed for at gøre en forskel for udsatte børn lokalt – guld korn  

Vi søger særlig fritidsvejledere i Ringe og Årslev.
Vi ser frem til at høre fra dig snarest. 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Ringe
  • Opgavetype: Børn og unge
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte, Sport og idræt
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet

  • Opdateret den: 13.12.19
  • Udløb: 20.01.20
Andre jobs fra organisationen: