Peer Partnerskabet under Det Sociale Netværk og SIND opstarter et spritnyt og spændende peer-projekt i København. Projektet skal styrke psykisk sårbare i hverdagen gennem gruppebaseret hjælp og støtte. Vi søger derfor frivillige, som vil støtte andre til at skabe håb og nye handlemuligheder.

Som frivillig bruger du dine personlige erfaringer og forståelse. Det er derfor nødvendigt, at du selv har oplevet psykiske udfordringer. Vores erfaring er, at det gør en stor forskel for deltagerne, at de frivillige selv har mærket udfordringer på egen krop. Det skaber håb at se, at andre, der har haft det svært, lever et meningsfuldt liv med overskud til at hjælpe andre. Det kaldes peer-to-peer.

Du kan bidrage som frivillig peer på forskellige måder:

  • Lede et gruppeforløb for mennesker, som har det svært over 10 uger (á 2 timer ugentligt)
  • Tilbyde følgeskab til deltagere, der har svært ved at komme ud af døren

I gruppeforløbene hjælper vi hinanden med at bearbejde det, der trykker. Som frivillig leder du gruppen sammen med en anden frivillig, der også selv har haft sårbarhed inde på livet. Vi har undervisningsmaterialet klar, og vi afholder en uddannelsesweekend, så du bliver klædt godt på til opgaven. Vi giver dig også værktøjer til at engagere dig i workshops og følgeskab.

Hvad forventer vi af dig som frivillig peer?

  • Det kræver ikke nogen bestemt faglig baggrund, men derimod at du har mod på at bruge egne erfaringer med psykisk sårbarhed
  • Du er et sted i din egen proces, hvor du er i stand til at sætte andre i centrum og trække på egne erfaringer, når det giver mening
  • Du kan binde dig til at lede 1-2 gruppeforløb á 10 uger
  • Du kan deltage i en uddannelsesweekend i København d. 31/1-2/2 2020
  • Du er over 18 år

Til gengæld kan vi tilbyde dig:

  • Rammerne for at du kan bringe dine personlige erfaringer i spil til at hjælpe andre, og samtidig blive klogere på dig selv
  • Sparring og støtte fra den lokale koordinator, så du aldrig står alene med opgaven
  • Et konstruktivt fællesskab med mulighed for at skabe et nyt netværk
  • Erfaring i at arbejde med frivillighed, psykisk sårbare og undervisning, som pynter på ethvert CV
  • Mulighed for at bidrage til ny forskning, som kan hjælpe psykisk sårbare i fremtiden

Lyder det som noget for dig? Så udfyld formularen 'kontakt organisation' og fortæl lidt om dig selv og din motivation. Vi holder introduktionssamtaler løbende.

Har du spørgsmål? Kontakt os via kontaktformularen eller læs mere på www.peerpartnerskabet.dk/

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Mentor og voksenven, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Peer-Partnerskabet

Info om organisationen:

Peer-Partnerskabet

  • Opdateret den: 20.01.20
  • Udløb: 31.05.20