Ny klub for småbørnsfamilier 

Red Barnet er ved at starte en ny Småbørnsklub for børn i alderen 0-6 år og deres familier.

Klubben får et helt særligt fokus på gode, udviklende og givende fælles aktiviteter som familie. Frivilligteamet består af ca. otte frivillige samt et ledelsesteam på to frivillige. Der vil være otte småbørnsfamilier tilknyttet klubben. 

Småbørnsfamilierne og frivilligteamet mødes til fælles aktiviteter i lokalområdet en fast hverdag i ugen kl. 16-19. Som frivillig er du med til at planlægge og afholde aktiviteterne og sikre at alt sker i et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab, der styrker børnene og giver dem en bedre hverdag. 

Vi leder efter to klubledere, der har lyst til, sammen med den frivillige børnefaglige koordinator, at stå i spidsen for at udvikle og drive klubben henover minimum et halvt år og være en stabil relation for frivillige og familier. 

Din opgave er at: 

  • sikre et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab 
  • lægge en god plan for klubforløbene i samarbejde med kommunale samarbejdspartnere 
  • Koordinere med mange samarbejdspartnere 
  • skabe en god ramme og fordeling af opgaver i frivilligteamet 
  • samarbejde med de fagpersoner der henviser familier til klubben og som deltager med input i klubben. 

Vi søger frivillige klubledere: 

  • Med erfaring med ledelse eller projektstyring, da projektet er i sin udviklingsfase og skal finde sine ben i et samarbejde mellem flere aktører. En særlig stærk profil har kompetencer inden for både projektledelse og det socialfaglige felt. 
  • Med nysgerrighed og interessere i, at deltage i udviklingen af Red Barnets nye indsats på Småbørnsområdet i samarbejde med kommunale fagpersoner. 
  • Med overblik, ro og en vis ledererfaring fra job eller andre aktiviteter.
  • Med engagement, rummelighed og ansvarlighed.
  • Med lyst til at gøre en forskel for børn lokalt 

Har du lyst til at være med til at sætte et dynamisk team af frivillige, sørge for teamets trivsel og gå forrest?

Sådan giver du gode oplevelser til børn. Som leder skal du være med til at planlægge og koordinere, uddelegere og have overblik. Du er ansvarlig for teamets opgaver og sikrer løbende fremdrift. For de frivillige. For det samlede team. På den måde løfter de frivillige teamets opgave. Og du løfter de frivillige. Til gavn for børnene. 

I stærke fællesskaber gør vi børn stærkere! 

Lyder ovenstående som noget for dig, så skynd dig at sende os en kort ansøgning. Vi ser frem til at høre fra dig. 

OBS! Datoer: 

  • Åbent informationsmøde afholdes mandag d.3/2 kl.16.30.  - Skriv til os for tilmelding :)  

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Nykøbing F
  • Opgavetype: Børn og unge, Café og værested, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Politisk arbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet

  • Opdateret den: 14.01.20
  • Udløb: 26.03.20
Andre jobs fra organisationen: