Vil du være med til at genåbne Ventilen Herning?
Vi søger frivillige i Ventilen Herning, så vi kan genåbne vores tilbud.
Hvad laver man som frivillig i Ventilen?
I Ventilen Herning ønsker vi at holde åbent én gang om ugen. Her planlægger frivilliggruppen – med input fra de unge – hvilken aktivitet der skal være på programmet. Det kan være madaftner, bowling, brætspilshygge, en tur i trampolinland eller noget femte. Kun fantasien (okay, også lidt økonomien) sætter grænser, og du er med til at beslutte, hvad vi hygger os med!
Som frivillig er det din opgave at sætte rammerne og sikre, at alle har det godt og føler sig trygge, når de kommer hos os. Du har selvfølgelig altid mindst én frivilligkollega at læne dig op ad på vagten.
Derudover er du med til at få Ventilen Herning til at køre rundt som forening. En gang om måneden skal du deltage i et frivilligmøde. Her fordeles alle de opgaver som får foreningen til at køre rundt. Det betyder, at du kan blive valgt som fx næstforperson eller PR-ansvarlig, hvis du stiller op. På den måde får du også erfaring med organisatorisk arbejde – og der er kæmpe muligheder for udvikling på nationalt niveau, hvis du bliver bidt af det!
Du kan vise unge, at der er plads til dem i fællesskabet
Ensomhed er en fast del af hverdagen, for de unge der kommer hos os. Det kan betyde, at de træder ind ad døren med lavt selvværd og er usikre i sociale situationer. Måske har de også mange negative sociale oplevelser med i bagagen. Derfor fungerer Ventilen også som et socialt øverum, hvor du kan være med til at give de unge et styrket selvværd og en fornyet tro på sig selv.
Kan du blive frivillig?
Ja, du kan, hvis …
Bliv frivillig – og få dobbelt så meget igen
Du giver din tid og gode energi, og vi kvitterer med gode og meningsfulde oplevelser, de sødeste frivilligkolleger, nye kompetencer, organisatorisk erfaring og et urokkeligt sammenhold på tværs af alle landets ventiler.
De nye kompetencer tillærer du dig fra start gennem vores grunduddannelse, hvor du lærer om Ventilens målgrupper og metoder - blandt andet samtaleteknik, gruppedynamik og konflikthåndtering. Før du kan møde de unge i mødestedet, skal du deltage i den første ud af tre uddannelsesdage.
Næste uddannelsesdag afholdes i Odense d. 18. januar 2025
Skal du være hverdagshelt hos os?
Ja, du skal!
Kontakt os via formularen 'kontakt organisation' og læs mere om Ventilen og vores arbejde på www.ventilen.dk
Vi glæder os til at høre fra dig! :)
Mød Nadja som er frivillig hos Ventilen i Aarhus klik her
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.