Røde Kors Aarhus har i samarbejde med bofællesskabet Vintervej startet besøgsaktiviteten Vintervenner – et tilbud om socialt samvær til ældre mennesker med udviklingshandicap. På Vintervej møder beboerne både personale og andre, der har deres daglige færden på bostedet, men ensomheden kan banke på, når de pårørende ikke længere er der til at være ’noget særligt’ for den enkelte.

Det er her du kommer ind i billedet! Vi leder nemlig efter frivillige, der vil være sammen med en beboer et par gange om måneden. Du vil blive matchet med en person, hvis interesser for samværet nogenlunde passer til det, du gerne vil bidrage med. I samarbejde med bostedet aftaler du selv med din vinterven, hvornår I skal mødes og hvad I skal lave. Du bliver ’klædt på’ til opgaven af din aktivitetsleder og fagpersonalet fra institutionen.

Vintervenner tilbyder frivillig undervisning, hvor du bl.a. kan lære om, hvad det vil sige at være besøgsven for et menneske med udviklingshandicap..

Vi forventer du er:

  • Rummelig og tålmodig
  • Har tid til min. 2 besøg om måneden af et par timer ad gangen
  • Stabil og har mulighed for at være vinterven i en længere periode

Vi tilbyder:

  • En unik mulighed for at gøre en forskel for et andet menneske
  • Mulighed for at blive del af Røde Kors Aarhus’ fællesskab af frivillige
  • Mulighed for faglig sparring i netværksgruppe med andre frivillige samt med aktivitetsleder
  • Adgang til kurser og temadage

Der er ingen personlig pleje, det tager personalet sig af.

Har det fanget din interesse? Det kan vi godt forstå, det er nemlig et fantastisk givende frivilligjob. Så tøv ikke med at tage kontakt. Bliv en del af fællesskabet!

Som frivillig Vinterven bliver du en del af Røde Kors, som er verdens største humanitære organisation.

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 04.05.21
  • Udløb: 30.06.21
Andre jobs fra organisationen: