Red Barnets sommerlejre har til formål at give socialt udsatte børn gode oplevelser og en mulighed for, på lige fod med deres jævnaldrende, at få en skøn sommerferie. Som frivillig er du med til at sprede smil og glæde gennem leg, og til det har vi brug for netop din indsats.   

Red Barnet i Aarhus har i sommeren 2020 udvidet vores antal af sommerlejre, og vi skal derfor bruge masser af gode frivillige, der har lyst til at bruge en uge eller mere sammen med en masser skønne børn og med-frivllige. 

Vi skal bruge frivllige til:

🌱 Pinsen - familielejr,  hvor man er en del Outdoorfestivalen i Ry (se mere på www.ditfriluftsliv.dk)

🌱 Uge 27 - børnelejr  for  børn i alderen 6-11 år. Her deltager 20-25 børn.

🌱 Uge 28 - børnelejr for  børn i alderen 6-11 år. Her deltager 20-25 børn.

🌱Uge 29 - teenlejr  for børn i alderen 12-15 år. Her deltager 15 -20 unge.

🌱 Uge 31 - familielejr. Her deltager ca. 45 børne og voksne. 

Lejrene i sommerferien er fra mandag til fredag, og er i samarbejde med Ry Outdoor, og afholdes derfor i deres faciliteter i Ry. Vi søger både frivillige, der hat lyst til at deltage en enkelt uge, men vi håber også der er nogle, der kunne have lyst til at være med mere end en uge. 

Vi søger frivillige, der elsker at være i naturen eller har lyst til at udfordre sig selv med dette. Dit frivillige arbejde består blandt andet i at deltage aktivt i en række aktiviteter med børnene og de unge. Vi skal sove i tipi, lave mad over bål, sejle i kano, klatre i træer, zipline, gynge højt oppe i træerne, skyde med bue og pil og masser af andre super sjove ting i naturen. Hver dag kommer der dygtige instruktører fra Ry Outdoor, som står for at facilitere aktiviteterne og sikre at alt går rigtigt og sikkert til. Det bliver altså sommerlejre, hvor vi skal prøve grænser af i trygge rammer. Men der vil også være masser af tid til hygge ved bålet, bade, spise is og have det sjovt sammen med børnene. Du bliver en del af et engageret team af frivillige og I skal sammen skabe lyspunkter og gode oplevelser for børnene og de unge. 

Hvad forventer vi af dig?

  • At du er 18 år eller derover
  • At du har mod på nye udfordringer i naturen
  • At du har lyst til at gøre en forskel for børn og unge
  • Du er sjov og barnlig, men også tør tage ansvar og være en del af et stærkt team, som hjælper børn med at styrke deres resiliens.
  • Du er kreativ og rummelig
  • Glad for at bevæge dig eller blot ligge og dase i en hængekøje og snakke med et barn
  • At du har lyst til i samarbejde med de andre i frivilligteamet at planlægge, organisere og gennemføre lejren
  • At du kan afsætte et par dage i løbet af foråret til planlægning af sommerlejren

Mere specifikt søger vi også frivillige, der har lyst til at tage Red Barnets livredderkursus. Så elsker du vand og har mod på at uddanne dig til livredder, er det lige dig, vi søger. 

Til gengæld kan vi tilbyde dig:

  • Du får muligheden for at gøre en forskel ved at give udsatte børn en uforglemmelig ferieuge med masser af sjove aktiviteter, nærvær og nye venskaber
  • Du bliver en del af en gruppe dedikerede frivillige, der er indstillede på at gøre en forskel for børn, som har brug for støtte og omsorg
  • Du får mulighed for at udvikle dig rent fagligt såvel som personligt
  • Det er godt at skrive på dit CV
  • Du får et stærkt socialt netværk i Red Barnet
  • Du får erfaring i at arbejde med børn og frivillighed
  • Du får adgang til fede kurser, arrangementer og uddannelser arrangeret af Red Barnet

Kort sagt: vi garanterer en uforglemmelig oplevelse!

Hvis du synes lyder som noget for dig, så vil vi meget gerne møde dig og fortælle mere på vores informationsmøde d. 27. januar kl. 19 i Frivilligcenteret, Grønnegade 80, 8000 Aarhus C. i salen. Mødet er både for gamle, nuværende og nye frivllige, der har lyst til at komme med på sommerlejr. Tilmelding til infomødet foregår ved at klikke på kontaktformularen øverst i opslaget. 

Vi glæder os til at se dig. 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Events og indsamling, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Natur og miljø, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet

  • Opdateret den: 15.01.20
  • Udløb: 26.01.20
Andre jobs fra organisationen: